OmHamv.htmlTEXTMOSS[)E]E]' OmHamv.html
 


Béla Hamvas (1896-1964), vor forenings navngiver, er en af de største
personligheder i det ungarske åndsliv. Han var tænker, forfatter, og poet,
med et ekstremt bredt (horisontalt) interessefelt, og en utrolig
dybdeborende (vertikal) indsigt i de spørgsmål han beskæftigede sig med.
Idet hans skrifter har været strengt forbudte under kommunismen, er det
først nu, at hans samlede værker er ved at blive udgivet.
Der foreligger allerede et par oversættelser på dansk ved Péter Eszterhás,
men kun en lille bog indeholdende essayene "Hemmelig Rapport" og "Den
Nordlige Krone" er tilgængelig på nuværende tidspunkt. For at den brede
danske publikum skal kunne få et lille indblik i Hamvas's værker, har vi
oprettet denne afdeling på vores hjemmeside.

Det som er begået på disse sider er muligvis enhver forfatters maridt: vi
har oversat en række citater og revet dem løs fra deres oprindelige
kontekst, for siden at præsentere dem i en kæmpe rodebunke.
Det er selvfølgeligt ingenlunde meningen at dette miskmask skal læses i
stedet for mesterens helstøbte værker, tankerne her tjener blot som en slags
aperitif på Hamvas's mangfoldige univers.
I parantes kan vi dog bemærke, at forfatterens skivestil frister til en
sådan kalaidoskopisk anvendelse af hans sætninger. Han stopper ofte op i sin
fortælling, og slynger en tanke ud, der udgør en lille selvstændig enhed i
sig selv, en form for et "ènlinjet digt". (udtrykket stammer fra en af de
største moderne ungarske digtere Attila József)

Der har ikke været anvendt nogen konkret rettesnor ved citaternes
udvælgelse. De er hverken typiske eller repræsentative, men er de steder som vi rent subjektivt fandt berigende, tankevækkende eller måske underholdende dengang vi selv læste det citerede værk. Vi vil fremover jævnligt skrive nye oversættelser til, som vil blive markerede for overskuelighedens skyld.

forkortelser: MH: Magyar Hüperion (Ungarsk Hyperion); S: Szarepta;
ScS III: Scientia sacra III
Tallet efter forkortelsen henviser til sidetal i den ungarske udgave af
Hamvas' samlede værker.

Hvis din interesse bliver vakt for en af citaterne, kan du ved at henvende
dig på vores adresse (hamv.laz@get2net.dk) få tilsendt en dansk oversættelse af den kontekst, citatet har stået i. Hvis du ønsker det, kan du også få en kort beskrivelse af hovedforløbet i det pågældende værk.


KVINDE OG MAND  (manddom og kvindelighed)

Mandens udødeligedsideal ligger i erindringen, kvindens ligger i glemslen.
De to er fuldstændigt ligeværdige. (ScS.III 259)

Under tilstedeværelsen af den rigige kvinde, bliver selv de fjerneste ting
nærværende og opnåelige. Under tilstedeværelsen af den ritige mand bliver
selv de mest uforståelige ting klare og forståelige. (ScS. III 260)

Kvindeligheden vil foretrække alverdens pinsler, fremfor at man ikke
beskæftitger sig med hende. (ScS.III 279)

Det man i nyere tid kalder for udforskningen af virkeligheden er en
ubetinget hyldest foran den feminine natur, en art religiøs kult. Kvinden
opfatter den naturvidenskabelige erkendelsesproces som en erotisk akt, og
sandt at sige, eros og erkeldelse har altid været to uadskillelige
størrelser; på hebrarisk betyder fx. ordet "at erkende" også "at forenes
sexuelt" (ScS.III 280).


POINTER VED AT VÆRE TIL

Hvem jeg er, det ved skæbnen bedre end jeg gør, og hvis jeg har en anden
mening, bliver jeg derved dybt til grin. (MH.18)

Enhver forudprojeceret forestilling fordærver tiden som vil komme, og når
den så når en, er den allerede halvt tomt, idet man har vasket guldet ud af
den.(MH.24)

Livet er alt for stærkt til de fleste mennesker, de kan derfor ikke holde
den ud uden rusmidler.(MH.25)

Dit livs befaling er ikke det, at du skal. Der er nemlig intet der er
påbudt. Der findes ingen tvang. Men du skal vide, at det du har mulighed for
her og nu, kan du aldrig nogen sinde gøre igen. (MH. 26)

Man kan lyve sig til alt, selv glæden, blot ikke munterheden. (...)
Munterheden kan ikke være maske. (MH. 131)


RELIGION, ÅNDLIGHED, VIDENSKAB

(...) han tror ikke på Gud, eller formuleret mere forståligt: han har ingen
transcendental instinkt. (MH.148)

Renligheden er blevet et hysteri.(...) Religionen er som en badeværelse,
hvor de bygger et alter for steriliseringsmidlerne. (MH. 149)

Hvis middelalderens blasfemi var det jordiske livs forrædderi til fordel for
det hinsidige, så er nutidens blasfemi forrædderiet af det hinsidige til
fordel for det jordiske liv. (S. 44)

En ateist er en person, der endu ikke har erkendt, at hans egen væsen og Gud
er et og det samme. (S. 194)

Det er sandt nok, at rationalismen er en misforståelse, men den rette
reaktion herpå er ikke fornægtelsen af fornuften, snarere en bestræbelse på
at formulere fornuftens oprindelige mening. (S. 53)