MEZEIinterw.htmlTEXTMOSS+) a**$ MEZEIinterw.html  

Lad os skabe musik, ikke forretning
 Det vigtige er ikke det du spiller, men hvordan du spiller det, udtaler Szilárd Mezei, ungarsk komponist fra Zenta [- Jugoslavien Red.].

"Musik er simpelt hen blevet sat i bås, herved har man byttet hjertets indre pulseren ud med metronomets afmålte tikken. Det er hvad man kalder for udvikling nutildags, musikalsk darwinisme - musikken bliver kompleks, den nu til at analysere og dissekere (altså død) og er til at forklare, det er bare lige selve musikken der ikke er til at finde nogen steder."

* Tanken er din, du har offentliggjort den i tidsskriftet Orbis. Hvor er det musikken er blevet af?
- Jeg ved det ikke, den er først gået tabt i den store nodeskriveri, siden i den store forretning. Det er i hvert fald et faktum, at de fleste mennesker nuomdage ikke lytter til musik. De lytter til et eller andet i radioen, men
lad os skille tingene ad: der findes musik, og der findes en fabrikspakket færdigvare skabt til konsumption, som fortæres af de altædende. Jeg respekterer naturligvis alles forbrugsvaner, jeg forlanger blot at vi slår fast hvad der er hvad. (...)
* Hvis musikken er tabt, hvor kan man så genfinde den?
- Måske i improvisationen - det er i hvert fald der jeg har søgt den, stort set lige siden jeg er begyndt at beskæftige mig med musik - men man må ikke være eksklusiv. Hovedsagen er vel ikke at klamre sig til en bestemt slags musik, men bruge det af dem alle, som vi lige har brug for.
* Med hvilket formål?
- Min personlige formål er ikke at være forkrampet, for at der kan fødes en levende og åndende musik. Jeg vil gerne have at denne opfattelse også skal indoptages i musikundervisningen. Musikkens tilstand er miserabel, både herhjemme og i resten af verden. Menneskerne i dag har glemt musikkens betydning, de har glemt at det er en levende ting, der ikke skal virke på bevidstheden, men på de dybereliggende regioner (på den sovende væsen - som Béla Hamvas [visionær ungarsk tænker, (red.)] udtrykker det). Musikken i dag er blot reproduktion, og ikke levende musik: det forlanger de skrevne noders gengivelse med en nærmest matematisk præcision; det hele er kun en konkurrence: hvem er hurtigere og mere præcis. Heraf kommer lampe-feberen, frygten og kramperne: vi må endelig ikke ødelægge nodernes lyd. Denne krampe kvæler så lige præcis sjælens indre musik.
* Det er altså din komponistmæssige ars poetica?
- Det kan man godt sige. Jeg vil udtrykke det ved at man burde lave musik der er bevidst om sine rødder, samtidigt med at den skuer fremad. Men det skal være musik, ikke forretning! [...samtale om samarbejds-partnere, inspirationskilder, samt om foretrukne genrer
(jazz, klassisk, folkemusik]
* Jeg ved at du også har arbejdet med teatermusik.
- Jeg opfatter teatermusik som noget meget sympatisk, og samtidigt meget svært, som - måske netop derfor - virkelig interesserer mig. Jeg tænker selvfølgeligt ikke på baggrundsmusik til operetter eller ballet, men på musik der samarbejder og ånder med bevægelserne, teksten, kulisserne, altså musik der er en organisk del af forestillingen. Jeg mener iøvrigt at der er ekstremt
få eksempler på den slags nuomdage. Jeg har afprøvet det i nogle forestillinger dels med AIOWA dels med "Uraim" [Mine herrer] gruppen. Det er ikke min opgave at bedømme hvor vellykket det er blevet. Det klassiske dramatiske teater har jeg ingen forhold til.
* Jeg er nødt til at spørge dig: hvilke resultater har du hidtil opnået med denne trosbekendelse og med denne musik?
- Det er nu ikke det store succes der interesserer mig, ellers havde jeg ikke siddet her og gjort det jeg gør.
Sammen med Valentina [pianisten V. Cesnjevar Szilárd arbejder sammen med (overs. kommentar)] fik vi juryens specialpris for improvisation ved en musikfestival i Düsseldorf i 1996, og sidste år fik jeg en tredjeplads i de studerendes kategori ved en konkurrence for komponister i Beograd. Prisen fik jeg for en trio for tværfløjte, klaver og slagtøj. Det var også sidste sommer, at min strygertrio blev opført i Italien.
* Hvis det er et spørgsmål der kan besvares, så prøv at gøre det: "Være komponist her og nu?"
- Det er en Joke! Man beskæftiger sig med noget i sin fritid, og så lever man af noget; de to ting har ikke særlig meget at gøre med hinanden.
* Nogen vil måske tænke: "Han er så ung og allerede skuffet..."
- Jeg føler mig ikke skuffet, men har al grund til at være desillusioneret. Det er ikke karrieren jag taler om, succes eller penge, men om al den stupiditet man møder.
* Hvorfor er du så alligevel ikke skuffet?
- Fordi det ikke er et spørgsmål om at være skuffet eller ej. Alle skal simpelt hen gøre det som en hans pligt, fuldføre det arbejde, som er ham tildelt, og det skal ske på den bedste og mest ærlige vis, hvorimens man ikke
må tillade at noget som helst skal trække en tilbage.
* Men du har selv nævnt at der er nogen, der forlader egnen for at kunne gøre sin pligt...
- Tage væk? Hvorhen? Stedet er også vigtigt. Jeg er født her, og det er her jeg har noget at gøre. Ikke andre steder. Jeg anerkender alles ret til at tage væk, men jeg ved, at det i den sidste instans ikke vil lykkes nogen at tage væk. Jeg vil vove at påstå at vi sjæleligt, og måske også åndeligt lever langt bedre end den der tager væk, og længes evigt tilbage hertil.

søndag den 22 augustus 99 avisen Magyar Szó [Ungarsk Ord] Péter Kókai talt med Sz.M.
På dansk ved Kászon Kovács

Szilárd & Valentina

MEZEI TRIOEN
kommer til Danmark sidst i oktober 99 inviteret til Magic Music festivalen i Århus.
De vil spille i Kbh. på Café Rabarbar Medborgerhuset Kapelvej 44
fredag d. 29 oktober fra kl.21