Filosofikum.htmlTEXTMOSSi0S™ś3Óś3Ӂ6ż Filosofikum.html
Et bud på et naturvidenskabeligt filosofikum
af Student/Young Pugwash, Danmark

Folketinget første-behandlede i starten af året et beslutningsforslag fra Venstre og de Konservative om (gen)indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser. Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti var der tilslutning til forslagets intentioner, herunder at de studerende igennem deres studier skal tilegne sig en helhedsvidenskabelig forståelse, kunne forholde sig kritisk til videnskab, information og omverden samt besidde en grundlæggende forståelse for deres eget fag og den generelle videnskabelige udvikling. Der var ligeledes bred tilslutning til, at indførelse af filosofikum i en eller anden form kan være med til at sikre en sådan kompetenceudvikling hos de studerende. Partierne er dog ikke enige om den konkrete form på et kommende filosofikum - skal det f.eks. være ét obligatorisk kursus på et semester, eller skal det spredes ud over hele uddannelsen? Det blev vedtaget at henvise forslaget til Uddannelsesudvalget samt - idet vigtigheden af samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner blev understreget under behandlingen af forslaget - at nedsætte en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet, der skal arbejde med filosofikumproblematikken.
Siden har filosofikum været debatteret livligt på avisernes debatsider. Desværre er debatten kørt af sporet. Den er endt som en skyttegravskrig mellem "modernister" og "post-modernister". Dette betyder at der skydes med skarpt mod modstanderne - og at "sagen" glemmes. Denne udvikling er vi i Student/Young Pugwash ærgerlige over, fordi vi faktisk mener, at det er en god idé at oprette et naturvidenskabeligt filosofikum. Vi synes som det også blev understreget under Folketingets behandling af forslaget, at det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne får indflydelse på den endelige udformning af filosofikum. I den forbindelse mener vi, det er overordentlig vigtigt at de studerende, der jo i sidste ende bliver mest berørt at forslaget, får mulighed for at give deres besyv med. Vi har derfor udarbejdet et forslag om et naturvidenskabeligt filosofikum, som dels forsøger at hæve sig over den verserende mudderkastning dels er baseret på inputs fra studerende på naturvidenskabelige uddannelser og således udgør et vigtigt indlæg fra studentersiden.

Forslaget består af tre dele: Den første del søger at indkredse formålet med et naturvidenskabeligt filosofikum. Den anden del kommer med bud på indholdet af et tidssvarende filosofikum på naturvidenskab. Og den tredje og sidste del beskriver en mulig strategi for realiseringen af det naturvidenskabelige filosofikum. Nærværende forslag skal altså ses som et startskud til en didaktisk refleksionsproces omkring et filosofikum på naturvidenskab.
Gruppen har valgt at koncentrere sig om et naturvidenskabeligt filosofikum. Vi mener, at forskellige studier stiller forskellige krav til hvad et filosofikum skal bidrage med. Idet gruppen primært består af studerende fra naturvidenskabelige fag, har vi valgt af fokusere på et filosofikum for denne faggruppe.

Hvorfor et naturvidenskabeligt filosofikum?

Et naturvidenskabeligt filosofikum bør bidrage med noget, som ikke nødvendigvis tilgodeses i den traditionelle naturvidenskabsundervisning, men som alligevel er vigtigt og brugbart for de kommende naturvidenskabsmænd og -kvinder. Vi har følgende bud på elementer, der (ofte) mangler i den traditionelle naturvidenskabsundervisning - og som et filosofikum kunne bidrage med.

Dannelse

Vi bruger her dannelsesbegrebet om evnen til at kunne betragte sit eget fag kritisk og så at sige “se det udefra” og som modsætning til en ureflekteret socialisering ind i et fagligt miljø/fagforståelse. Den traditionelle undervisning på naturvidenskab er ofte ukritisk over for det naturvidenskabelige samfund, det naturvidenskabelige verdensbillede og naturvidenskabens rolle i samfundet. Man behøver blot at bladre i en lærebog på et naturvidenskabeligt introduktionskursus, det være sig kemi, biologi eller fysik, for at indse at sådanne kritiske elementer er stort set fraværende.
Der har fra Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik været udskrev en prisopgave om begreberne naturvidenskabelig dannelse og kompetence. Opgavebesvarelserne herfra kunne passende danne baggrund for en formålsorienteret debat om, hvad et naturvidenskabeligt filosofikum kan bidrage med. [opgavebesvarelserne offentliggøres nu, vi kunne passende referere indholdet af de besvarelser, vi synes bedst om, her?].

Kritisk/skeptisk sans

Man skal ikke tro på alt. En af videnskabens forcer har været dens evne til at stille spørgsmål ved og tvivle på "den etablerede viden". Denne skeptiske indgangsvinkel er desværre forsvundet fra specielt den introducerende naturvidenskabsundervisning, hvor pensum ofte præsenteres som endegyldige sandheder og man sjældent reflekterer meget over begrænsningerne i den præsenterede viden.

Formidling/dialog

Videnskab og teknologi er integrerede og betydningsfulde elementer i samfundsudviklingen på godt og ondt. En vigtig kompetence for naturvidenskabsfolk er derfor evnen til at formidle information om arbejdsområder, forskningsresultater osv. til offentligheden. Således bliver det vigtigt at kunne formulere sig til andre end fagfæller indenfor samme ofte snævre forskningsområde. Udviklingen af denne evne bliver i dag ikke understøttet af de naturvidenskabelige uddannelser. Samtidig er det, idet den formidlende, forklarende naturvidenskabsmand eller -kvinde ofte indtager en ekspertrolle i den offentlige debat og beslutningsproces, uhyre vigtigt, at den kritiske sans og refleksionen over begrænsninger i egen viden bliver en eksplicit del af en sådan formidling. Dette kan kun ske, hvis udviklingen af såvel formidlingsevnen som af denne kritiske sans bliver tilgodeset undervejs i de studerendes uddannelsesforløb.

Helhedsorientering/det store perspektiv

Her handler det om at se sin egen videnskab, som en del af en helhed og anerkende at det, selvom fordybelse er essentiel for den videnskabelige erkendelse, er vigtigt dels at kunne se sit eget virke i relation til andres arbejde, dels at sande at tingene hænger sammen. Således er det studerede objekt del af en større sammenhæng - f.eks. kan man opnå stor indsigt ved at fokusere på det humane genom, men man bør aldrig glemme at organismers udvikling og funktion er en langt mere kompliceret proces end blot ‘oversættelsen’ af dette genom. Samtidig er selve forskningsprocessen og resultaterne herfra indlejret i en større samfundsmæssig kontekst, som det er vigtigt at kunne forholde sig til, f.eks. i tilknytning til etiske problemstillinger. Vi er, i naturvidenskabens navn, oftest bedst til at se på det vi laver med reduktionistiske øjne. Det kunne være positivt, hvis de naturvidenskabelige uddannelser var med til at præge fremtidige videnskabsfolks erkendelse af dette og samtidig bevidstgjorde dem om såvel forcer som begrænsninger ved denne tilgang til virkeligheden.
 
Tværfaglighed

Nutidens store problemstillinger - f.eks. genteknologien og de muligheder, den åbner for; bevidstheds-/kognitionsforskning og miljøproblematikken  kræver en tværvidenskabelig tilgang, hvor forskere med baggrund indenfor vidt forskellige discipliner beskæftiger sig med det samme emne. Denne tværvidenskabelige arbejdsform kræver en stor grad af forståelse for hinandens faglighed. Et nyt filosofikum vil kunne bidrage til dette. Dels ved at bevidstgøre de studerende om deres egen faglige forståelsesramme, dels ved at relatere denne til andre tilgange til verden, f.eks. en humanistisk. Konkret kunne man bl.a. inkludere kursuselementer, hvor studerende fra forskellige fakulteter mødes og diskuterer brede problemstillinger, eksempelvis bioetiske aspekter. Derved ville man forhindre megen faglig snæversynethed i forskningen i fremtiden.
 

Hvad skal et naturvidenskabeligt filosofikum indeholde?

For at imødekomme ovennævnte formålsbetragtninger er det nødvendigt at definere det filosofi-begreb, der skal bære et naturvidenskabeligt filosofikum. Filosofi skal ikke bare være teoretiske refleksioner over hvad videnskab er. Filosofi skal i denne forbindelse snarere være noget den naturvidenskabelige studerende kan relatere konkret til sit eget virke. Dvs. betragtninger, der siger noget om hvordan naturvidenskaben fungerer i praksis, og hvilke konsekvenser den har for samfundsudviklingen. En sådan filosofi kan man oversætte til "studier af videnskabens natur og konsekvenser". John Ziman, der er en fremtrædende repræsentant for science, technology and society (STS) tilgangen til naturvidenskabsundervisning, har på et foredrag på Danmarks Farmaceutiske Højskole den 31. maj i år behandlet netop dette tema. Hans pointe er, at “det naturvidenskabs-uddannelserne har brug for er ‘meta-videnskab’, en disciplin, der rækker ud over traditionel filosofi og etik og inkluderer de sociale og humanistiske aspekter af det videnskabelige virke.” Som eksempler på hvad en sådan meta-videnskabelig disciplin bør inkludere, nævner han forståelse for videnskaben som et samfund med egne karakteristiske værdier; evne til at forholde sig til disse værdier og den sociale sammenhæng, de fungerer i samt at kunne identificere og forholde sig til etiske problemstillinger i relation til éns videnskabelige virke.

Bl.a. inspireret af disse betragtninger, foreslår vi følgende konkrete indholdselementer:

Hvad er videnskab?

Grundlæggende bør man forsøge at give de studerende en forståelse for hvad de (man) foretager sig i videnskaben og af det grundlag, hvorpå man bygger. Konkret bør et moderne filosofikum adressere spørgsmål som: Hvad vil det sige at bære sig ’videnskabeligt’ ad? Findes der overhovedet noget, man kan kalde ’videnskabeligt’? Hvordan adskiller den naturvidenskabelige videnskab sig fra den humanistiske eller samfundsvidenskabelige  og hvilke lighedspunkter er der? Findes der en videnskabelig metode? Hvad er en videnskabelig forklaring? Hvilke grundlæggende verdensopfattelser ligger til grund for ’den videnskabelige tænkemåde’? Hvad er det videnskaben finder  sandheden? Og hvad er sandhed, kan der eksistere flere sandheder om samme sag? Etc.

Videnskaben som kultur

At se på den vestlige videnskab som et samfund med en fælles kultur kan være en nyttig måde at give de studerende mulighed for at forholde sig kritisk til videnskaben og de normer, der dér hersker. Af konkrete elementer, der kunne inddrages i filosofikum kan nævnes beskrivelser af det (traditionelle akademiske) videnskabelige system hvor viden mangfoldiggøres via peer-review processen, studier af den videnskabelige kultur/den videnskabelige selvforståelse f.eks. Robert Mertons, nyere sociologiske og antropologiske studier (Bruno Latour, Helen Longino) samt den aktuelle overgang fra akademisk til post-akademisk videnskab (John Ziman) eller ‘big science’ og de konsekvenser det har for det videnskabelige samfund (f.eks. patentering før offentliggørelse pga. store økonomiske interesser på spil). Målet skal naturligvis ikke være kendskabet til de forskellige studier og teorier i sig selv, men derimod den kritiske stillingtagen til de(n) videnskabelige kultur(er) som kan opnås ved eksplicit indsigt. Dermed kommer f.eks. diskussioner af, hvorvidt den traditionelle videnskabelige selvforståelse er dækkende i forhold til hvordan videnskaben egentlig fungerer, i centrum.
[Referat af vores workshop i Uppsala].

Videnskabens rolle i samfundet

Filosofikum bør give de studerende en forståelse for videnskabens rolle i samfundsudviklingen, dels i historisk perspektiv - hvordan har den videnskabelige og den teknologiske udvikling påvirket samfundet, f.eks. etableringen af det heliocentriske verdensbillede, opfindelsen af dampmaskinen og opfindelsen af mikrochippen, dels i et nutidigt perspektiv  hvad er videnskabens rolle i dagens samfund, f.eks. videnskabsfolks ekspertrolle og dermed påvirkningen af den offentlige debat, videnskaben som risiko-skaber osv. Et andet interessant element kunne være diskussioner af den vestlige videnskab i forhold til f.eks. den arabiske og den asiatiske.
[Her kunne Pugwash' arbejde måske bruges  og der kunne udgives en tekstsamling med artikler præsenteret på Pugwash-møder. Måske ville John Avery være med til noget sådan?].

Fagenes historiske udvikling og tradition

Fagenes historiske udvikling og tradition bør belyses som del af filosofikum - konkrete emner er: Et fags opståen, dets udvikling op til i dag herunder opsplitning i andre fag, forskningstraditionen i faget f.eks. hvilke epistemologiske værdier vægtes. Disse elementer kan med fordel integreres i fagspecifikke moduler bl.a. i eksisterende ‘traditionelle’ kurser.

Anvendt filosofi  relevant for de enkelte studieretninger

Etiske problematikker, der relaterer sig til det aktuelle fag, bør inkluderes i filsosofikum, samtidig bør disse problemstillinger tages op i den traditionelle undervisning, når det er relevant i forbindelse med det gennemgåede stof, f.eks. når undervisningen på biologi og biokemi involverer forsøg på dyr. Andre eksempler på konkrete etiske problemstillinger med relevans for et naturvidenskabeligt filosofikum er masseødelæggelsesproblematikken, der kan behandles i det fysiske, kemiske og biologiske grundprogram; kemiske stoffers skadelige virkning på den menneskelige organisme og miljøet med relevans for de kemiske fag; genteknologien og de muligheder den åbner for osv. I behandlingen af problemstillingerne er det vigtigt at tage de etiske spørgsmål, der rejses alvorligt  hvor langt kan vi tillade os at gå?  og ikke basere diskussionen på rene risikovurderinger.
Også epistemologiske spørgsmål bør tages op - f.eks. relationen mellem model og virkelighed; betydningen af udtryk som hypotese, bevis, (natur)lov; reduktionismedebatten og de enkelte fags epistemologiske værdier.

Natursyn

Hvilket syn på naturen har videnskaben udtrykt og hvilke udtrykkes i dag. Ses naturen som noget videnskaben skal besejre eller tæmme? Som en helhed man skal værne om? Og hvordan har videnskaben vekselvirket med resten af samfundet (f.eks. religionen, litteraturen) i forhold til etableringen af (skiftende) natursyn. Emnet ligger umiddelbart op til en tværfaglig tilgang, hvor studerende fra f.eks. naturvidenskab, historie, ‘litteraturstudier’ og teologi kunne mødes og diskutere deres forskellige tilgang til begrebet. Samtidig er emnet en god indgangsvinkel til diskussioner om vores ansvar for naturen.

Inddragelse af aktuelle problemstillinger

Det er vigtigt at indholdet på filosofikum ikke er statisk. Strukturen bør være så fleksibel, at man hurtigt kan udskifte elementerne, hvis der pludselig bliver sat et nyt "hot" emne på dagsordenen. Derved kan diskussionerne gøres vedkommende og samtidig understreges videnskabens indlejring i samfundet.

Til den konkrete udformning af filosofikum har vi følgende betragtninger:

Filosofikum skal ikke blot ligge som et isoleret fag

Filosofikum som et introduktionskursus inden man ’lukkes ind’ på sit egentlige studium er helt sikkert ikke løsningen  en sådan placering var en af årsagerne til det tidligere filosofikums afskaffelse. Det ny filosofikum bør som beskrevet ovenfor ikke udgøre en løsrevet introduktion til filosofi som sådan, men relaterer sig til de konkrete fag  derfor bør de studerende have en vis faglig indsigt inden et egentlig filsofikum. Samtidig er det vigtigt, at samhørigheden med studiet som sådan understreges  derfor skal filosofikum ligge sideløbende med resten af studiet, og filosofikum-relaterede problemstillinger bør integreres i de enkelte fagmoduler. Vi forestiller os en model a la følgende:

Overbygning Speciale indeholdende filosofikum-relaterede elementer, f.eks. videnskabs-teoretiske og/eller etiske overvejelser i forhold til specialeemnet
Grund-uddannelse Valgfrie enheder fra filosofikum Fagspecifikke kurser med elementer fra filosofikum.
 Videnskab, etik og samfund
 Tværfagligt modul
 Videnskabsteori og -historie

Filosofikum skal være forskningsbaseret

Undervisningen på filosofikum bør naturligvis være forskningsbaseret. Der findes allerede meget ekspertise, man kan trække på på universiteterne - dog sjældent på naturvidenskab. Løsningen kunne måske være oprettelsen af et tværfagligt center på tværs af fakulteterne, der stod for filosofikumkurserne på de forskellige studieretninger.
Oprettelsen af et egentlig center ville også gøre det lettere at oprette valgfrie filosofikummoduler for de særligt interesserede. En central styring ville gøre koordineringen af den nødvendige tværfaglige indsats nemmere, forskellige studieretninger kunne trække på samme kurser og det ville være mere overskueligt for de studerende at finde rundt i mulighederne.
Et sådant center kunne desuden danne base for ph.d.-stipendier indenfor området, således at feltet med tiden vil få en stærkere placering såvel undervisnings- som forskningsmæssigt.
[Hvilke institutter kan være base for filosofikum? Skal der oprettes et tværfagligt center uden mure?].

Hvordan realiseres et naturvidenskabeligt filosofikum?

Høring

Studienævnene på de forskellige studieretninger skal naturligvis høres i forbindelse med den endelige udformning af filosofikum. Studienævnene har overblik over studierne og kan være behjælpelige mht. indplacering af kurser i studieforløbet, vurderingen af behov osv.

Konference

For at initiere den interne debat i universitetsmiljøerne (i studienævn, fagråd, studenterorganisationer) har S/Y Pugwash taget initiativ til en debatdag om filosofikum. Dagen vil give de forskellige grupper lejlighed til at mødes og på baggrund af inspirationsoplæg fra de inviterede oplægsholdere at diskutere filosofikum. [Skal uddybes når planerne ligger endelig fast.]

Udredningsarbejde

En afdækning af hvilke filosofikumrelaterede kurser, der allerede eksisterer på de forskellige studieretninger på universiteterne i Danmark  såvel obligatoriske som valgfri vil bidrage til en egentlig behovsafklaring og tjene som inspirationsgrundlag.
[Det udredningsarbejde vi er i gang med skal ind her?? Rektorkollegiet arbejder på noget lignende. Også dette arbejde kan refereres her  de skulle vist aflevere en rapport til uddannelsesudvalget i september??].

Denne skrivelse sendes til folk der har interesse i en konstruktiv debat: embedsfolk, lærere, studenterorganisationer, studienævn, fagråd evt. som et åbent brev til pressen m.fl.

Spørgsmål?

Kaszon@BOT.KU.DK