Dansk.htmlTEXTMOSSe«)nm´1#F´1#F~H Dansk.html
 
 


Helst til de såkaldte 'ganske almindelige mennesker', der dog godt kan lide at læse og skrive!

(Bestemt ikke anbefalet til "krigseliten")

Så er det endelig blevet tid til at vi er kommet på nettet! Den kære læser har ret hvis han føler at vi har ambivalente følelser  med henhold til at træde på scenen. Årsagen bliver forhåbentlig klar efter gennemlæsning af denne første officielle meditation.
Vi vil gerne starte med at fastslå, at vi selvfølgeligt ikke har tænkt os at holde op med at studere arven efter den forbilledlige befrielseskunstner Béla Hamvas, og vi vil ligeledes fortsætte med at prøve at efterleve konklusionerne. Navneforandringen skyldes heller ikke "situationens" storstilede forværring, men politisk og "privat" kuglegravning. I disse "krigstilstande" kan vi simpelt hen ikke tillade os at risikere at blive forvekslet med misbrugerne af B.H. navnet. Dette emne er vi desværre nødt til at vende tilbage til i slutningen.
Nu skal vi dog til at beskæftige os med meget vigtigere emner. Vi vil gøre det i en stil, som Hamvas kaldte speak easy i essayet "Paradoks om uretfærdigheden". I en sådan "chat" er det væsentligste måske at "ønsket om at overbevise deltagerne er nul, mens den afklarende hensigt er nær kogepunktet." Heraf følger, at vi vil hjerteligt invitere alle til en medtænken, en diskussion, til en slags dialogkreds.
 
 

“Den der ikke arbejder på frelsen maner antikrist”

Béla Hamvas, Apokalyptisk monolog


"Idet det alligevel kun giver mening at tale om det der ikke er tilladt, hvorfor så ikke starte med det allervæsentligste?". ? spørger mesteren. Nå ja! Lige nu tror jeg ikke at der findes noget vigtigere end at nå til klarsyn i forbindelse med spørgsmålet om krigen i Serbien.
Til at starte med er vi nødt til at affinde os med, at det eneste sikre vi kan vide om de officielle informationer er, at de er manipulerede. Også ifølge de implicerede selv. Men der er en række fakta vi er nødt til at tage i betragtning, for overhoved at kunne spekulere over sagen. Lad os antage at de serbiske myndigheder ? af ukendte årsager og indflydelser ? på det kraftigste har forsøgt at forstumme spørgsmålet om den etniske minoritet dvs. den lokale muslimsk albansk elites tiltagende bestræbelser i kampen om økonomisk-kulturel-politisk-militær uafhængighed, med anvendelse af de værste voldelige magtmidler.
Som den værst tænkelige reaktion herpå er en (af gud ved hvem udrustet) partisanhær gået i gang med at kæmpe, imod den lovmæssige (om man kan lide det eller ej) serbiske magtapparat. Herefter og/eller herimens har albanerne boykottet en eller flere afstemninger, hvis jeg husker ret.
Dem der ikke allerede har fået nok af alle disse gale træk, kan desværre frit vælge og vrage blandt "stormagternes" reaktioner på den vanartede situation. Ifølge den seneste ultimatum burde den serbiske elite under påvirkning fra den militære trussel have overladt en stor del af sit land til etablering af en evt. rent muslimsk Lillealbanien. Hmm!? Jeg ved ikke hvem der har ment dette alvorligt i blot et eneste øjeblik, med undtagelse af de drømmende medlemmer af den lokale elite. Ifølge en københavnsk imam Mohamed Abu-Laban er og har dette mulighed altid været fuldkommen udlukket (Pol. 28. marts 1999).
Der har i hvert fald ikke været nogen der kunne undre sig over at den serbiske ledelse har afvist truslen. Jeg tror heller ikke at der var nogen der har undret sig. Mange tegn tyder på at den "internationale" og den serbiske elite har gravet denne fælde til hinanden i nærmest  fuldkommen samstemmighed, som de så selv faldt i. Sammen med os, desværre.
Bombningen var nemlig  om ikke den værste ( efter de seneste dage kan der desværre godt komme noget der er værre) men den mest tåbelige løsning på den opgave, som var stillet med kosovoalbanernes og serbernes konflikt. (For min skyld kan vi så godt kalde det krig, væbnet konflikt eller endda marketing, hvad man nu synes...) At den "fagre nye verdenselite" med den amerikanske pengeverden i spidsen med henvisning til sin tekniske overlegenhed tog sig friheden til at gå amok over et europæisk land. Nu bl.a. med dansk og ungarsk bidrag, mine kære brødre, venner og ædle fjender (fremover "k.b.v. & æ.f.)! Ungarn fører krig mod sin naboland blot få dage efter sin indtræden i NATO! Mens disse linjer bliver skrevet, er der blot en hårsbrede der skiller os fra at ungarske drenge skal massakrere hinanden, i mildest talt uafklarede sagers tjeneste. Alene den blotte mulighed af dette har i mine øjne diskvalificeret den nye ungarske regering, som jeg ellers havde store forventninger til. Jeg skammer mig. På den første morgen havde Danmarks fladeste sladderblad Ekstra Bladet overskriften: "VANVID - Danmark i krig første gang i 150 år." Vi kan desværre sagtens forestille os - i yderste instans ? en retfærdig, selvforsvarende, allieret krig i vores mørke pengeverden. Når enhver anden redskab og ide er udtømt. Når vi ikke har anden valg tilbage! Men kan man forestille sig at Jordens "ledende", i hvert fald dominerende hjerner, os selv inkluderet mine kære venner (b. & æ.f.) ikke kunne finde på noget bedre end dette vanvid?!? Jeg finder mig ikke i det!

Lad os kaste et nærmere blik på, hvad der skete med de deklarerede mål allerede på bombningens tredje dag. Det primære skulle efter sigende have været at forhindre massakren og uddrivelsen af kosovoalbanerne. Hvis man kan tro på nødhjælpsorganisationernes beretninger, foregår der en forfærdelig og i øvrigt utilgivelig blodsudgydelse fra de mørke, og desværre af os yderligere formørkede serbers side i albanernes rækker, der efter hændelserne med rette (hmm?) betragtes som landsforrædere. En halv million er allerede på flugt...
Herbert Pudnik, Politikens forhenværende chefredaktør og i øvrigt også den israelske hærs pensionerede major (eller oberst?) gør i sin analyse fra den 28. opmærksom på, at det virker som om NATO's ledere eller de bagvedstående kræfter har glemt at gennemtænke de militære og de psykologiske konsekvenser på en tilstrækkelig vis... Han mener selvfølgeligt også at det er en kæmpe uansvarlighed.
Situationen er om muligt endnu værre, hvis de rette analyser har fundet sted (det er i øvrigt svært at forestille sig andet), og nogle (!?) har bevidst sluppet den massakreapparat løs, der ikke har sin lige i menneskehedens foreløbige historie. Hvis nogen har en bedre mave end min er i øjeblikket, er de velkomne til straks at komme med forslag til hvem der kunne have haft interesse sprængningen af den velkendte balkan-krudttønde, i spredningen af  de halv million flygtninger, og hvilke motiver de mon kunne have haft?
Allerede på krigens andendag var der flere læsebreve der gjorde opmærksomme på at der på bibliotekernes hylder har foreligget bøger med detaljerede analyser i lang tid, frit tilgængeligt for enhver. Jeg lånte straks Misha Glennys "Jugoslaviens Fald" En hurtig bladren i bogen viser straks at NATOs strategi ikke blot er forvirret men er også håbløs  hvis man da tager de deklarerede humanistiske målsætninger seriøst! (Stakkels Orwell vender sig sikkert i sin grav...) Bemærk i øvrigt at “sandhedens championer” med al deres avancerede teknik ikke har været i stand til at få bragt  flere end et par hundrede telte for flygtningene i de omkringliggende lande. Mærkeligt nok har de blodlugtende internationale medier, der i øvrigt stolt indrømmer at være “medskyldige”, ikke haft lignende problemer med at få transporteret flere hundrede tons udstyr.
Der er dog et symptom der, med stor respekt for de mange  iøvrigt primært danske undtagelser, smerter endnu mere end afmagtsfølelsen, nemlig den euroamerikanske såkaldte gennemsnitmenneskes påståede? tilsyneladende? ægte? ligegyldighed, overfladiskhed og korrumperede dumhed, samt  de euroamerikanske intellektuelles åndelige impotens ? to fænomener der gensidigt følger af hinanden.
I en rundspørgsel foretaget af Politiken den 27. marts lægger en lang danske intellektuelle stemme til en dybfølt bekymring under overskrifter som: “Intet er sort og hvidt” / J. Lindhart, Roskildes biskop; “USA´s søndagsskolemoral”, “Grænsernes nødvendighed” pastor S. Kaarup, “  “ /E. Hillingsø skuespillerinde, “ “ imam M.Abu-Laban; “Foruroligende”/N. Cederholm teaterdirektør; “Kvalme” H-V Holst forfatter; “Meget svært”/ P. Skogemann jungiansk psykoanalytiker og sidst E.K. Reich : “ Jeg mener at det hele er et tragisk, skræmmende frustrerende, og er et stort tilbageskridt. Men jeg kan ikke selv komme med en bedre løsning vi burde have gjort i stedet”
Det er præcis dette sidste standpunkt jeg opfatter som virkeligt frustrerende!

(...)

/En langsigtet udvej fra den nuværende jugoslaviske og lignende fremtidige kriser kan kun opnås via de brede folkemassers stimulering til selvstændig tænkning. Den danske folkehøjskole er en veludarbejdet og godt gennemprøvet forum for netop denne aktivitet. Forfatteren af nærværende essay arbejder i øjeblikket på at oprette en ægte folkehøjskole i Ungarn, der integrerer de danske erfaringer med den ungarske tænker Béla Hamvas’ ideer. Meningen er så at voksenundervisning i sådanne skoler skal brede sig i Balkanregionen, og i øvrigt også i resten af verden. Af det følgende vil læseren få et indtryk af hvordan den jugoslaviske krise kan tolkes i lyset af Hamvas’ værker og  af hvorfor skribenten betragter den ovennævnte oplysende aktivitet som den bedste og muligvis eneste løsning. = Oversætterens kommentar/
 

“Af det jeg allerede har fortalt er det tydeligt, at speak easy kun ønsker en ting: at være subjektivt autentisk. Idet jeg er fuldstændig alene med min mening, tilråder det mig at være besindig, og vækker i mig den personlige ansvar for det udtalte ord. Jeg udtaler ikke min mening for at skaffe mig tilhængere, men fordi som ethvert sundt menneske er jeg et socialt og meddelsomt væsen, og er overordentligt interesseret i samtalen. Effekten af de ikke indrømmede hensigter kan jeg herved reducere til et minimum, og jeg kan bruge en tone, som jeg kun kan tillade mig i selskab med mennesker om hvem jeg med sikkerhed ved at de ikke vil stikke mig. Jeg har hverken trossætninger, doktriner, videnskab eller verdensanskuelser i min ryg. Jeg er et menneskeligt subjekt, der nærer et ønske om at formulere hvordan tingene står.” (Béla Hamvas: “Paradoks om uretfærdigheden”)

En usædvanligt hysterisk anmelder af den beklageligvis uforberedte og fejlfulde  danske udgave af Hamvas bogen “Nordisk Krone & Hemmelig Rapport” slutter sin anmeldelse i Weekendsavisen med denne “fatale” vending: “Er det godnateventyr for Milosevic?”
Jeg har selvfølgeligt undret mig over det hele. Den arrogante uforståenhed kunne jeg for så vidt godt forstå, den der prøver at optræde som indehaver og beskytter af “de vises sten” (det var denne fornemmelse jeg havde i forbindelse med Lars B.´s tone) har svært ved at tåle påstået konkurrence. Men hysteriet (fx “...”) krævede yderligere forklaring. For ikke at tale om den effektjægende afsluttende vending!
Det var i Serbien jeg fandt løsningen. Bl.a. takket være den snart ti år gamle boykot, har størsteparten af gennemsnitsmennesket nemlig (også) sin knusende (og selvfølgeligt også misundelige) mening om “vesten”. Om den salvelsesfulde forretningsmæssige hykleri, den udbredte og stadig forværrende egoisme, om opløsningen af familien og enhver anden sand fællesskab, om den for det meste usynlige, men desto meget mere ødelæggende korruption, om de fuldstændig ubalancerede “privatiseringer”, om den internationale pengeverdens mere og mere hæmningsløse betjening og om løgn og løgn og løgn på alle niveauer.

/I den følgende uddrag fra romanen “Szilveszter” giver Hamvas en beskrivelse af to folk, der lever i to forskellige samfund. Tjimpalatjanerne  som lever i Ambrada, og fondentrenserne, som lever i et land andetsteds på kloden. Tmil er tjimpalatjanernes ideolog. Meningen af begrebet tsuntsi  fremgår af teksten. Selve navnene er imaginære. Oversætteren/

***

"Når jeg siger, at det er fondentrenserne, der står for den moralske retfærdiggørelse af Ambrada, påstår jeg intet mærkværdigt. Formålet med tjimpalatjan autoriteten er at trampe på mennesket. Dette får fondentrens staten til at gyse, den forkæler derfor mennesket. Ikke ved at forenkle hans arbejde, ved at tilsidesætte det overflødige, overføre det byrdefulde til maskinerne, automatisere så meget som muligt. Dette er sandt. Hos fondentrenserne er det institutionerne og teknikken der bærer livets store byrde. I Ambrada er det mennesket. Denne observation er blevet alment kendt, og er korrekt. Jeg forlanger da heller ikke at fondentrenserne  skal gøre menneskelivet surt, og genindføre træploven. Jeg ønsker heller ikke at se fondentrenserne leve i en permanent pragt af parade og prale sig i en vanvittig patos, lige som tjimpalatjanerne. Jeg påstår kun at der er noget bestemt jeg altid støder på, overalt hvor jeg piller ved fondentrenslivet. Dette  noget har jeg kaldt tsuntsi. Det er som en slikpind, lige så billig, kvalmende, blød, sukkersød, klistret, broget og lummer. Jeg er klar over at Tmils livsudryddelse er meget dårlig, og at der aldrig har været tid eller sted i verdenshistorien, hvor mennesket har lidt så meget som de gør i dag i Ambrada. Men jeg er også klar over, at Ambrada kun er til, fordi fondentrenserne betragter tsuntsi som deres livsideal på den anden side af jordkloden. Hvis vi afvejer deres dannelse, er det også tsuntsi; deres videnskab, kunst, moral, tale, påklædning og bevægelser og love, det er allesammen tsuntsi, dette klamme og sukkersøde og smagsforladte noget. Udelukkende privatsag. I Ambrada beder folk til Gud om en lille smule tsuntsi. Fondentrenserne lever i tsuntsi-vanvid, dette er meningen med deres smørgrin og den eneste værn mod kedsomheden. I Ambrada kan man ikke kede sig, politiet er umådelig underholdende. De stakkels fondentrenser kender intet hertil.  De har alt, penge, dancing, night-clubber, champagne, biler, kompot, sæbe. Ambradas gigantiske fordel er, at de sondrer eksakt mellem lort og honning, og de fjerner al honningen fra livet. Heroverfor vil jeg bestemme fondentrens tilværelsen som halvtreds procent honning, blandet sammen med halvtreds procent lort.
Hvis jeg vil forstå det moderne menneske, kan jeg bl.a. gøre det på grundlag af en teori, der siger anstrengelse for udskejelser. Jeg er ikke tilhænger af livet, og jeg tror ikke på at livet er det højeste værdi, fordi jeg ved, at der tit er situationer hvor en større vanære truer, hvor livet  må ofres; hvis ikke mennesket handler således, forræddes selve livet. Der findes værdier i livet, der er mere værd end livet, og bunden af det moderne menneskes nedriggørelse ser jeg der, hvor han er villig til at begå en større forbrydelse for hans liv, end livet kan bære. Liv, liv til enhver pris, dette er fondentrensernes og tjimpalatjanernes fælles frontlinje. Men jeg kan ikke klare, når mennesket tilsmudser sit liv, fordi han ikke kan finde større vellyst, end denne højeste grad af tilsmudsning og udskejelse. Ikke i en borgiansk galskab eller en solkongeagtig raffineri, men vaklende af idiotisme. Denne lovløshed som fondentrensen lever i er let og tom, plathed og bluf, og stedet, hvor fondentrensen lever er et stinkende hul, forgæves er al deres komfort og hygiejne, støvsugere og køleskabe, vaskerier og parfume, bade og strande, forgæves og forgæves." (Béla Hamvas: Szilveszter)

Dem der læser Hamvas på serbokroatisk ser og hævder det samme, i en lidt bredere menneskehedsperspektiv. Vi, de "hamvasister" der bor i Vesteuropa kan berette om stort set det samme, hvis vi skal være ærlige. Det skal så lige tilføjes at vi kunne citere mangt og meget fra den vestlige elites egnne rækker, en urolig og foruroligende mindretals dystre og/eller advarende forudsigelser og forslag med henhold til det ovenstående. Hvor skal alt dette da føre til? Det må vi søge at besvare i fællesskab. Det er i hvert fald vist at den store leder Slobo næppe læser Hamvas, for da ville han have svært ved bare at holde sig selv ud. Hamvas bliver læst af dem, hvoraf det kan forventes at de vil styrte de formørkede, og dem der er henfaldne til volden. Selvfølgeligt ikke med våben ? de ved allerede hvor det fører til... (Man kan ikke arbejde på "vores frelse" med bomber. Og som det allerede er fastslået i mottoet: "Dem der ikke arbejder på frelsen..."!?) Nej, metoden er at grine af dem, og stemme dem ned. Apropos: I november sidste år, da (bl.a.) disse mennesker, sammen med de studerende, gik på gaden, hvormed de risikerede deres skind ? hvor var da alle stormagternes fondentrenser med al deres humanistiske sympatier og (ved menneskehedens og naturens udbytning) fortykkede pengepunge, hvoraf de nu med lethed øser milliarderne i hoved på deres medmennesker!? Dette er også et spørgsmål der afkræver svar!
 

Men indtil da vil jeg her, på basis af mine erfaringer og studier, opridse en temmelig skræmmende teori. Det lader til (gid jeg ikke vil få ret!) at den så "pænt" (grimt) globaliserende "internationale elite" har besluttet, at koste hvad det koste må  (for os!) vil de statuere et eksempel imod enhver form for euroamerikansk, kristen (!?) "anderledes-tænkning" på netop Serbien. Eksemplet har budt sig, fordi de folk der bor i regionen tilsyneladende har begået/begår alle de rædsler mod hinanden, som en hæmningsløs magtliderlig "national elite" kan piske ud af "deres egne" og af dem der er udråbt som fjenden. Resten kræver blot en mere eller mindre ligegyldig "EU miljø", de uundgåeligt opdukkende våbenhandlende "forretningsmænd", og de såkaldte "stormagts (forretnings) interesser".
Set herfra det (måske ikke så) fjerne lader det til, at mange stakler begår det, som aldrig måtte og må ske, under den serbiske "elites" faner. Denne gang er det dog som svar på en temmelig gennemskuelig, arrogant amerikansk provokationssekvens! Det, som under dække af NATOs skjold er blevet og bliver begået i vores navn, er hovedsageligt ukendte og 'navnløse' dukker for endnu mere ukendte og tilsyneladende yderst følelsesløse tåbelige kræfter! /Jeg vil kraftigt understrege at jeg ikke er enig med nogen af parternes voldelige "sidste løsning"!/ Det er her at det første problem er med den praktiske "demokrati", hvis blotte dragen i tvivl straks bliver opfattet som direkte angreb mod velfærdssamfundet, staten, den "frie" marked og i det hele taget friheden som sådan... Og ikke nok med det, i visse kredse bliver der straks peget på holocaust med truende fingre. Herefter er det sjældent at man tør spørge hvilken kobling der nødvendiggør sammenkædningen mellem demokratiet og den (aldrig) frie marked. Hvorfor skal vi med andre ord indrette vores daglige liv meget demokratisk (Hmm!) efter "pengeverdenens" krampetrækninger? Hvorefter det er næsten fuldstændig ligegyldigt, om det er med en konservativ, liberal, national, kristen eller er vilkårlig anden varemærke vi bruger til at sælge os selv på den mere og mere internationale arbejdskraft-, vare-, tros- eller for den sags skyld penge-marked. "Hele verden er penge, og i den er mænd kvinder og børn til salg" (frit efter Shakespeare) Så længe vi finder os i det!
 

I Danmark, dette også fra nært hold nærmest idylliske, lille bitte, men bredt respekterede "laboratorieland" (de har arbejdet hårdt for det!) har de enten aldrig kendt til den grovkapitalistiske internationale udbytning og social følelsesløshed der i øjeblikket hærger i Ungarn, eller de har forlængst glemt det; måske er de i gang med at lære den påny (foreløbigt under langt bedre omstændigheder!). Alligevel er der strengt sanktionerede uskrevne/"skrevne" love for at der ingen der så at sige må være "stærkere i logos" i demokratiet, højst mere pengestærk, end alle de andre. De fleste her håber også på, at det bliver dem, der "kommer for tur" i morgen. At de vinder i lotteri, eller i pyramidespil, lige som de stakkels dumme albanere i sin tid under kapitalismens indførelse... Du gode himmel!
Lovene der er udarbejdede og bearbejdede af diverse autoriserede eksperter bliver mere eller mindre overholdt, men den forkælede og korrumperede, alligevel uafbrudt klynkende fleretal mener at vide hvor den atlantiske vind nu i virkeligheden blæser fra.
Der er allerede rigtig mange, der har gjort opmærksomme på, at vinden blæser i en yderst dårlig retning med hensyn til den globale fremtid.  Alligevel var det mig en glædelig overraskelse, at relativt mange såkaldte gennemsnitsmennesker (fra akademikere til fabriksarbejdere) stod fremme i medierne imod vanvidet på Balkan, der denne gang blev iværksat med vores medvirken! Desværre er det nu engang sådan at penge er det altafgørende... eller måske alligevel ikke?! Mine kære brødre, venner og ædle fjender, tiden er kommet til at vågne op. Vi kan i det mindste hive så meget mening ud af denne afsindighed!

Bombningen, krigen og naturligvis blodbadet i Kosovo bør bringes til ophør så snart som muligt. Med hensyn til det sidstnævnte kan vi desværre kun forlade os på den serbiske og albanske indsigt og/eller forretningssans, hvis vi virkelig vil det det gode. (Hvis nogen har en bedre idé må de straks sige til!) På vores egen port kan vi gøre mere. Vi forlanger øjeblikkelig våbenhvile! Om nødvendigt ved at bombe de i forgrunden agerende "ansvarlige" med vores e-mails efter "serbisk forbillede". Lad os gå på gaden; stoppe med at arbejde, eller hvad ved jeg...! Hvor er alle Mødrene?! De kommende Mødre!? De Elskende Trolovede, de Forelskede, mine Damer?! Hvor er de gode gamle frihedsbevægelser fra den kolde krig? De sande kristne, muslimer, buddhister...?

/Inderst inde håber jeg endnu på at en ansvarsfuld ungarsk regering ikke kan have anden ønske og håb inderst inde, end en en bred offentlig protest, sådan så de "udadtil" eventuelt beklagende bliver tvunget ind i den eneste rationelle og evt. endnu opnåelige neutrale tilstand./

Men før noget som helst andet,  bør vi "gennemsnitsmennesker" starte på en dialog. Først og fremmest om hvad der skal ske efter den sidste i vores navn begåede (pseudo-) demokratiske voldsakt. Flere tegn tyder nemlig på at den "internationale elite" stræber efter et vendepunkt. Fremover vil den også blæse på den internationale (pseudo-) demokrati.
Vi bør derfor også handle, før det hele bliver styrtet i hoved på os.
Allerførst ville det for eksempel være rart at afklare nogenlunde, hvordan vi "gennemsnitsmennesker" egentlig vil indrette os, naturligvis rigtig demokratisk, hvad det så end måtte betyde (det er os der afgør det!).
Hvis nogen føler at de har det svært ved at gå til sagen, bør det ikke undre ham! Jeg kan gøre så meget at tilbyde min sidste skrift til tankestimulering. Sagen er så meget mere stilet, da dette værk er skrevet for Vojvodina tidsskriftet ORBIS' temanummer om "Frelsen", og det kan tænkes at den aldrig vil blive bragt der.

Vi venter altså på kommentarer og spørgsmål til denne skrift, samt e-mails til den første "interdialogkreds"; temaet er: demokratiet.

hamv.laz@get2net.dk
 

(den fortsatte oversættelse af artiklen følger i den nære fremtid)
 

Alle rettigheder forbeholdes!