BHGIM.htmlTEXTMOSS`ë)´“S´“S£7 BHGIM.html
“Siden 60-erne har mange komponister og musikere arbejdet med denne form for musik. Således fik improvisationen igen en plads i koncertmusikken. Af den tyske komponist Karlheinz Stockhausen, som har skabt nogle af genrens mest kendte stykker i årene fra 1968-1970, er den blevet kaldt intuitiv musik: musikerne følger deres intuition, deres umiddelbare inspiration, i samspillet med de andre. Musikerne bliver til “medkomponister”.
Stykkerne bliver således forskellige fra gang til gang - men ved arbejdet med dem (eller ved at høre flere forskellige opførelser af dem), opdager man alligevel, at hvert af dem har sit eget præg.”
Jørgen Lekfeldt

I.E.Vinzce
B.H.G.I.M.'s
kunstneriske leder

 “Ud af stilheden, ud af et frit øjeblik, som ikke er under indflydelse af noget, kan en rent intuitiv musik opstå. Dens toner er ikke fikserede. Den tekst, som intuitiv musik spilles efter, gælder kun som forholdsregler blandt de spillende; dog angiver den ikke, hvilke toner man skal spille, heller ikke hvornår og hvordan. Da intuitiv musik ikke er bundet til nogen harmonilære, formlære etc., bærer den i sig en kæmpemæssig rigdom, som gør det muligt for den at frembringe det uanede med akustiske midler. Den intuitive musiker er derfor ikke tekstens fortolker, men dens konstruktør.”

Ivan E. Vincze

'Jubikoncertens broschure illustratio' af Ildikó Ungváry


OM KLUBBEN

Béla Hamvas Klubben’s offentlige historie begyndte i ‘92. Den blev grundlagt af en lille men kulturelt og politisk aktiv gruppe ungarere, fra forskellige ‘flygtninge-årtal’, lige fra ‘56 - til ‘86. Den første formand var Ervin János Lázár (kunstpædagog, kulturformidler).

“§1. Foreningen arbejder i Béla Hamvas værkers og tankers ånd * for et frit åndeligt fælleskab af mennesker uanset fødsel, opdragelse eller kultur.”

cit. fra Klubbens Vedtægter.


 Siden grundlæggelsen har foreningen arrangeret adskillige udstillinger-og andre kulturelle begivenheder ikke kun for medlemmer, man har også inviteret kunstnere og andre mennesker af vidt forskellige observans.  Der var engang også en forholdsvis kendt klub avis: “Sziget”: “Ø-en” (der udkom 8 numre). Den “Ny ؔ findes i dag på internettet.

Desværre var grundlæggerne nødt til at genetablere foreningen  i ‘96 foreløbig under navnet “/Den Gamle/ Béla Hamvas Klub”.

“Dette var nødvendiggjort af den kendsgerning, at ledelsen i foreningen (...) gentagne gang havde krænket ånden (...), og indholdet (...) i vedtægterne, der var formuleret og underskrevet af de - også her undertegnede - gamle grundlæggere.”

cit. fra Stiftelsesdokumentet.
Den første ‘ny’ formand blev László Béla Kovács (matematiker, professor ved Kbh.’s Universitet). Siden ‘gen-stiftelsen’ har  foreningens medlemmer arbejdet meget på at fremme “Béla Hamvas Højskolen”s forhåbentligt snart kommende etablering i Ungarn. Stedet skal være en af de skole som vil forberede mennesker til det uundgåeligt kommende “fundamentale paradigmeskift”.**

Skolekredsens grundlæggere har også besluttet at støtte hinanden i at oprette “samtalekredse” rundt i verden, baseret på skandinaviske erindringer, erfaringer med Béla Hamvas Klubbens syv årige Horisont kreds “eksperimenter” (ledet af László Béla Kovács), samt på ideerne bag atomfysikeren David Bohms*** holografiske “Dialog Gruppe” bevægelse.****
En “samtalekreds” er en gruppe mennesker der jævnligt mødes til diskussionsaftener, hvortil der ikke er særlige krav - kun nogle få regler, der sikrer alle’s potentiele deltagelse - men hvor medvirkende alligevel når at berøre tilværelsens vigtigste problemstillinger.

Balder, NahTE & Lazarus i koncerten til ære for Béla Hamvas 100 års fødselsdag på Kapelvej 44 i '97

Sidst, men ikke mindst har Klubbens medlemmer en af de beste  træningsmuligheder til “(selv-) befrielsenskunsten” igennem intuitiv musik*****. Musikgruppen: Béla Hamvas Grup for Intuitiv Musik (B.H.G.I.M.), har siden dens grundlæggelse af Ivan Eugen Vincze jævnligt ‘prøver’, selvom den ikke nødvendigvis forbereder sig til en evt. kommende koncert.

Alle kan være med til det hele, - hvis man tør.

Med venlig hilsen fra bestyrelsen.
Kbh.N. 0ktober ’97
 

Anbefalet litteratur:
* Béla Hamvas: Den nordlige krone & Hemmelig rapport
(Heureka; kan bestilles i Klubben!)
** Inge Houmann: Drøm, Vanvid, Mystik
(C.A. Reitzels Forlag ‘92)
*** David Bohm: Helhed og den indfoldede orden
(Forlaget Ask ’86)
**** Det holografiske verdensbillede red. af Ken Wilber
(Forlaget Ask ‘85)
 ***** Jørgen Lekfeldt: Sölle & Stockhausen
- musikkens teologi og teologiens musik (© J.L. ‘91)

http://hjem.get2net.dk/intuitive/trylle



 

CD af NahTe & I.E. Vincze:

United Dream of Night's