Projektbeskrivelse:

Der er tale om et tværkulturelt (‘gensidig integrations’) teaterprojekt til og med danskere og invandrere; professionelle og amatører; unge og gamle. Deltagerne kommer først og fremmest fra den ungarsk-dansk-international venskabs & kunstforening Béla Hamvas Klub, og fra Béla Hamvas Grup for Intuitiv Musik’s medlemmer.

I projektets indledende fase vil der blive arrangeret en offentlig workshopserie (over måske 6, evt. +1 søndage), hvor skuespillerne, musikerne og interesserede fra lokalsamfundet vil udføre diverse øvelser i fællesskab.  (Workshoppen vil blive annonceret i dagspressen, og i Nørrebros lokalavis, osv.) Øvelserne vil styrke og udvikle deltagernes kreativitet og intuition ved hjælp af spil med farver, lyde, rummet og sproget, mm.
Vi forestiller os, at en del af forestillingens første publikum vil blive de mennesker, der har deltaget i workshoppen, og derved  er ‘trænede’ til at være et interaktivt publikum; det er nemlig meningen at publikum skal aktivt involveres i stykket. Folk kan/skal stemme i hvert fald om nogle vigtige spørgsmål under, og til sidst i forestillingen.

Sideløbende med workshopserien vil vi begynde at øve på selve teaterstykket, der primert handler om forholdet mellem mænd og kvinder. Vi mener, at kønsdebatten i Danmark er blevet temmelig forfladiget i senere tid, det er de samme klicheer, der bliver gentaget igen og igen. Ved vores stykke vil vi gerne fremsætte et par standpunkter, der måske kan røre lidt op i den - efter vores mening - forstenede situation.

Vi har et manuskript, der vil tjene som udgangspunkt for arbejdet, men det er meningen at den endelige version skal udarbejdes i løbet af prøverne, og der vil iøvrigt altid blive plads til improviseringen både fra deltagernes, musikkernes og fra publikums side. (Efter nogle enkelte regler selvfølgelig!)

Synops:

Der foreligger et citat fra Grundtvig, ifølge hvilket ‘den kommende frelser skal fødes i Danmark, og skal blive en kvinde’. En central-europæisk (ungarsk) mand, der har boet i København i adskillige år, føler sig yderst forundret og inspireret af denne vision. Han er klar over den centrale betydning, som Grundtvigs ideer har haft for udviklingen af det danske samfund, og vil derfor gerne undersøge, hvad denne vision kan betyde. Han offentliggør en annonce (herfra stykkets titel: ANNONCEN), hvori der “søges en kvindelig arvetager til en kæmpemæssig arv”. Stykket handler om eksaminerings-forløbet, hvor manden, hans ungarske ekskæreste (eller nogen kvinde fra en anden afstamning end dansk) og en dansk kvinde, der reflekterer på annoncen gensidigt afprøver hinandens livs-, verdens- og kønsopfattelse. Der er også en ‘ordfører’, som holder stykket og publikum i gang. Han virker også som synkrontolk, og ‘radio-teater-kommentator’ en gang i mellem. Der er også levende og aktiv musik under hele forestilling. Musikerne (to?) har også mulighed at inspirere deltagerne og publikum via deres ‘intuitiv’ musik.

Målgruppen kan måske bedst beskrives med en citat fra stykket ANNONCEN: “Man bør henlede opmærksomheden på at ‘den åbent prøve’ er uegnet for børn under 15, for nyforelskede, for individer der er overbeviste om deres egen fuldkommenhed, for gravide mødre, og for partnere eller ægtepar der er fuldt tilfredse med hinanden!” Altså: målgruppen er alle - de andre.

Prøver og forestillinger: Vi søger!


En af de første impuls
/Klik på det, og få den originale størelse/


ANNONCEN

indvielses - kærlighedsdrama på mellemniveau

skrevet af
Erwin De' Lazarus

(Fra 1995-2000)

På dansk ved Kászon Kovács

motto: “Selvstændige værker eksisterer ikke. Der findes kun et værk, frelsen, og den der ikke arbejder på dette, maner Antikrist.”

Béla Hamvas: Jasmin og Olie


Teksten i manuskriptet vil under ingen omstændigheder blive spillet i sin helhed. Den er alt for lang, og tjener primært til at inspirere og orientere deltagerne. “Debatstof”, Man skal derfor ikke blive forskrækket for den, selv om den ved første øjekast må virke umulig at spille. Udarbejdelsen af den endelige manuskript bliver selve de deltagendes privilegium! Nævnes skal også de til enhver offentlig øvegang tilladte fri improvisation.

Stedet kan være hvorsomhelst, i hallen til en ville, i hovedrummet hos Béla Hamvas Klubben i København, i forrummet til en kirke, i en folkehøjskoles gymnastiksal, evt. også i et teater, blot det ikke er en klassisk scene.
Bortset fra steder med et naturligt publikum (såsom fx. folkehøjskoler) ville det være det bedste at “indbyde” tilskuerne personligt, som om de var medlemmer af en slags jury. Annonceringen kan også ske således. Den ideelle tilskuerskare er på ca. 40-50 personer. Man bør henlede opmærksomheden på at ‘den åbent prøve’ er uegnet for børn under 15, for nyforelskede, for individer der er overbeviste om deres egen fuldkommenhed, for gravide og for partnere eller ægtepar der er fuldt tilfredse med hinanden!
Ved indgangen ser tilskuerne et stort skilt eller gardin, der både dækker scenen og tilskuerpladserne, som tjener til at dirrigere mænd og kvinder i to forskellige retninger. Iøvrigt er den tætbelagt med “en million” partnersøgnings annoncer. I midten er den følgende forstørret:

“VI SØGER DEN SANDE ARVETAGERINDE AF EN UFATTELIG STOR FORMUE” Ifølge af arveladeren fastlagte hemmelige kriterier kan alle enlige danske kvinder mellem 15 og 35 søge, indtil et fastlagt (hemmeligt) tidsfrist.
EN SPÅDOM FRA GRUNDTVIG FORTÆLLER OS, AT DEN KOMMENDE FRELSER, “GUDS DATTER”, SOM FULDBYRDER FRELSENS AKT, SKAL BLIVE FØDT I DANMARK.
Ifølde den store ungarske vismand, Béla Hamvas er tiden nu blevet modnet til at kvinden skal træde på scenen:
“Man skal tage kendsgerningen om det sakralediabolske menneskes åbenbaring til efterretning. En virksom virkelighed, som er begyndt at skabe verden i sit egen billede, og som vil få magt over historiens apokayptiske kræfter. Men hvad det for øjebliket drejer sig om, er ikke den sakrale subjekt, men kvinden, der passer til ham.”

Prøverne og testene skal udføres offentligt, og i visse spørgsmål har publikum stemmeret, såsom fx. ved udsigelsen af den endelige dom. (Manden og kvinden der gennemfører akten har vetoret.) Det er også en mulighed, at den prøvetagende kan delagtiggøres i en (efter en hemmelig punkttildeligsordning fastlagt) andel af arven. Spørgsmål, tilmedlinger kan henvendes på den følgende tlf./fax: ... osv.”

(Mens de venter, kan de kommende 'jurymedlemmer' evt. betragte indledningen til Goethes Faust på video, opført af skuespillerne i den “offentlige prøve”; eller noget helt andet...)

Scenen, som er omklamret af tilskuerpladserne i to kvartcirkler, er bagfra afgrænset af en mindre gardin, hvor deltagerne kan forsvinde om nødvendigt. Foran står der - måske - et stort trækors. Foran den er der et kæmpestort farvet kiste. I  midten er der en lille sandbakke, omringet med en gylden pigtråd, desforuden er der stearinlys, beklædningsstykker, instrumenter, masker ...osv. efter behov, i et “malerisk miskmask”. På et forholdsvis stort skakbræt findes der erotiske skakfigurer. Kongebrikken er ens både på den hvide og på den sorte side: guld - rød, der er kun forskel i hans kåbe. Ellers bærer alle figurerne maske. Skakpartiet kan begynde ved den prøveudførende kvindes indtræden på scenen. UngarskMand og UngarskKvinde spiller sammen på den sorte side, men UM overlader næsten fuldstændigt sine skridt til sin partner. Ordstyreren, som følger stillingen med en teaterkikkert, retter til tider lidt på demonstrationstavlen, for at alle skal kunne se stillingen.
På den del af tilskuerpladsen der ender ved den bagerste gardin er på den ene side Musikeren og hans rekvisitter, på den anden side Ordstyrerens podie og mikrofon.
Ordstyreren (O.) er under alle omstændigheder nødvendig! Det er ham der holder kontakten med publikum, han virker nærmest som dirrigent i spillet, styrer afstemningerne, til tider er det ham der indtager tolkens rolle, dels som en der “synkronoversætter” skuespillernes eventuelt uforståelige tekster, og også ved at han har en vis frihed til at kommentere situationen med en hvisken der er i stil med “radioudsendelseskommentarer fra en teaterforestilling”. Det kan godt være en af de tilstedeværende der bliver bedt om at blive ordstyrer, men da skal han have mulighed til at læse manuskriptet og drejebogen på forhånd.

Når publikum kommer ind, den eksaminerende kvinde (UngarskKvinde) klædt i sort fra top til tå, sidder tilsløret på toppen af kisten, og (lad os sige ) træner sin stemme. Den ansøgende -kvinde (DanskKvinde) klædt i hvidt er ligeledes optaget af sig selv, klæder sig på, laver gymnastikøvelser, mediterer eller hvad hun vil. Den eksaminerende mand (UngarskMand) kan være klædt i folkelig ungarsk dragt, og omdeler en løbeseddel til de indtrædende, hvorpå der står det følgende tekst:

“Prøvens deltagere vil ingenlunde såre hverken nationale eller personlige eller kønsmæssige følelser! Hvis nogen alligevel skulle føle sig såret, vil vi gerne undskylde på forhånd. Vi foreslår alligevel at de overvejer, om ikke der er tale om en eller anden form for (selv?) misforståelse.
Vi anbefaler i hvert fald til nærmere eftertanke at betragte det hele for det, som det er skrevet som, nemlig indvielses - kærlighedsdrama på mellemniveau, hvilket betyder  at deltagerne sætter hinanden på prøve med udgangspunkt i deres aktuelle problemer, menneskelige relationer, livs- og tilværelsespofattelse,  ved hjælp af spilleregler,  som de i den givne øjeblik finder mest fuldkommen og lovende.
Hvis det er for småt for nogen, kan de også opfatte situationen som en autonom scenekunstnerisk eksperiment, som forsøger atter at scenesætte den af romangenren aktualiserede “konfessionalitet”, dvs. forsøger at muliggøre personens fuldkomne, levende tilsynekomst på den åbne scene, sådan så det har “bekendelses-værdi”.
Det er heller ikke en helt forkastelig opfattelse, men er måske af en smule svækket værdi, hvis deltagerne betragter hændelsen som en offentlig eksperiment til “hinandens indvielse i hinanden”, altså som en smule perverteret og selvfølgeligt til tider småpinligt, men forhåbentligt for det meste spændende “privatsag”.
Hvis nogen ønsker at forlade stedet af hvilkensomhelst årsag, vil vi gerne anmode vedkommende om at gøre dette sådan så det forstyrer de andre “jurymedlemmer” mindst muligt. Ordstyren kan kun tiltales eller tilnærmes på en af ham selv angivet tidspunkt og måde! Under afstemningerne bedes man kun at anvende den ene hånd, og om muligt tage parti på den ene side. På forhånd tak!”

(DanskKvinde måske cykler ind på scenen på en kæmpestor herrecykel, hvis styr er bygget af kraniet fra en storhornet tyr.)

UM: Vær hilset ved Gud - hvis du altså ikke har noget imod det.

DK: Nææ, hvorfor skulle jeg have det?

UM: Måske fordi du ikke er troende... er du iøvrigt religiøs? (Han tager sin skriveblok, som han har ved hånden fra nu af, lige som  UK også har det)

DK: Jeg ved det nu ikke rigtigt; ikke sådan på den måde... jeg er blevet døbt, dette er sikkert. Men i en tid har jeg følt det som om jeg har min egen gud, og han hjælper mig i alt, hvis jeg lytter efter hans stemme.

UM: Egen?! OK, det gør ikke noget, det betyder foreløbigt ikke så meget. (Men han noterer alligevel.) Du kunne dog godt hilse os velkommen på en måde, som du agter og værdsætter. Hvis ikke du kender en sådan, kunne du også finde på en til lejligheden. Det vigtige er at du gennemlever det. Der er fx. den i hele Asien udbredte hilsen “namaskar” (han bukker sig med sine to hænder lagt sammen foran brystet ): som betyder: “jeg hilser den i dig boende Gud”. Eller lad os tage den ungarske “Gud ? Gud”

UK: Du behøver altså ikke at forvirre hende allerede fra den første øjeblik!

DK: Det står ikke nævnt i annoncen, at man skal spille klovn. Kunne vi ikke begynde på det som jeg er kommet for?

UK: Vi er allerede begyndt for længst, hvis ikke du havde bemærket det.

Ordstyreren: Til bøn! (Alle begynder på at recitere en eller anden bøn)

UM: Til at starte med bør vi nok tale lidt om et par grundlæggende spørgsmål i forbindelse med annoncen, men dybest set er det op til os, hvordan vi vil gribe sagen ad med hinanden. Vi kunne fortsætte på fuldstændig traditionel vis...

DK: Hvad menes der med det?

UM: Ja, hvad er dit bud? (Griber forventningsfuldt om sin kuglepen)

DK: Skal jeg udfylde en eller anden papir?

UK: Oh du stakkels naive danske skabning! Det lader til at du nu skal til at blive konfronteret med den store stinkende virkelighed, det er godt nok ikke lutter lagkage.

UM: Hos mig står der “kærlighed ved færste blik...”

UK: Hos mig står: “svimmelhed...” Der er noget galt, lad mig se den papir!”

UM: Du ved udmærket at vi ikke må se hinandens løsninger på forhånd, lige som i “den store stinkende virkelighed”.

DK: Hvad sker der... er der to tests?

UM: Tja, det er der godt nok, men i det store hele er de godt koordinerede. Der findes en mandlig og en kvindelig version...

DK: Hvad skal denne forskelsbehandling gøre godt for? Var denne arvelader ? hvad er det egentlig han hedder? ? mandchauvinist?

UM: Faktisk var han vild med kvinder. Vi kunne også kalde ham “kvindechauvinist”.

UK: Han var mest godt nok mest vild efter at folk skulle være betingelsesløst vilde med ham; mest i sengen, og da havde han godt nok også stærkt besyndelige ideer.

UM: Det ved hun alt om!

DK: Hvilke ideer? Er det egentlig ham du sørger over? Er du hans enke?

UM: Det kunne man godt sige. Sandheden er dog den, at kvinden her kun er en talentfuld, men yderst doven og stærkt egooppustet tjenestepige af ham.

UK: Han mener måske at hun har tjent ham indtil nu, men tiden er nu udløbet, og hun er begyndt at søge efter en anden beskæftigelse.

UM: Denne spektakulære enkestand er dog pænt af hende, ikke sandt?

UK: Jeg er ikke sikker på at vi taler om den samme person.

UM: Det er jeg. Har du iøvrigt nogle spørgsmål i forbindelse med betingelserne?

DK: Denne “enlig kvinde” lyder på en eller anden måde besynderligt. Alle har mindst en i reserve. En eller anden som man kan regne med ? efter min mening.

UM: Men du har vel ikke nogen?

DK: Jeg har just slået op med en...

UK: Og du føler ikke nogen savn?

DK: Hvorfor burde jeg have det?!

UK: Nej, nej, jeg var blot nysgerrig. Det er endnu ikke aktuelt at bore i dybden...

UM: Jeg har nemlig hørt noget om at så meget som tredive procent af den mest spændende 25-35 årig aldersklasse kun er i stand til at holde sig selv ud - sådan da. For bortset fra sjældende lejlighedsudflugter har de ikke i sinde at pådrage sig belastningerne ved et varigt forhold. Flytte sammen med nogen vil de absolut ikke, dette er måske også et resultat af ego-oppustningsfænomenet.

UK: Kunne du evt. ikke holde dig til at besvare spørgsmålet?!

UM: Om hvorvidt det er en betingelse at være enlig? Jeg kan også kun gætte. Men på en eller anden måde virker det fornuftigt. Jeg har aldrig mødt nogen kvinder, der kunne koncentrere sig helhjertet om flere vigtige sager på en gang, for slet ikke at tale om flere mænd.

DK: Har du måske nogensinde prøvet?!

UM: Som “indordnet” mand?! Jeg har røget i flere fælder. Men dette er også  for tidligt at pille ved efter min mening. Hvis damerne får smag for emnet når vi næppe til nogen prøveresultat i dag.

UK: Lad være med at være næsvis! Iøvrigt må jeg indrømme at jeg heller ikke bryder mig om denne enlighedskriterium.

DK: Hvad bliver opgaven så? (henvendt til UK) Hvad står der hos dig?

UK: Jeg ved det ikke rigtigt (til UM.) Måske kunne vi tage en af Pythia punkterne? Prøv at fremlæg din skitse!

UM: Hvorfor kan du ikke fremlægge din udgave, hvis nu engang...

UK: Jeg er nysgerrig. Bortset fra det plejer dine variationer ? til tider ? at være en del mere spændende.

UM: OK da, jeg giver mig. (Træder hen til ordstyreren og stikker ham en række 'kort'. Han trækker et...?)

Ordstyreren: "Kroppen er den åndelige tilværelses ikke svægere, men netop stærkere spændning. Sophia er ikke uden krop. Sophia er selve kvinden og netop derfor selve kroppen. Den ene halvdel er helvedes troldom, den anden halvdel det gnistendre blå visdomssmil. Denne blandning af rødt og blåt er den sakralske diabolske kvinde. Og endelig, heller ikke i dette tilfælde er der tale om to, men om tre. Man må aldrig glemme, at tilværelsen er kroppens, sjælens og åndens enhed. Kærlighedens tal er også tre, ikke blot eros, ikke blot agape. men også sexus.
Med Sophias tisynekomst har tilværelsens fordobling opgraderet skabelsestraumaen til skabelseshenrykkelse. Den blå passion opgraderer den røde lidenskab, og den røde lidenskab opgraderer den blå passion. Verden er skruet sådan sammen, at der hvor modsætningens spændning opstår, er det ikke bevidsløshed, men en mangedoblet entusiasme."

UM: Som mulighed i hvertfald. Men det er så slet ikke et projekt til den enkelte 'hudinkapslet ego', som kvinderne...

UK: Hold kæft! Vi vil høre forsættelsen og ikke dine desperado kommentarer.

O: "Den i dag rent faktisk eksisterende skikkelse af Sophia kan med rimelighed kaldes Pythia. Ikke fordi hun er i besiddelse af specielle spådomsevner. Spådommen er ikke væsentlig i øjeblikket, og har måske heller aldrig været det for dem, som ikke er nysgerrige med hensyn til fremtiden, fordi de ved, at til den tid vil grundlæggende nøjagtigt det samme ske, som skete i går og vil ske til enhver tid. Det er ikke det Pythia siger om morgendagen, der er vigtigt, men havd hun ved om det der ER."

DK: Hvad skal det forestille at være?!

UM: “Mangedoblet entusiasme" du har lige hørt det. Jeg tænkte nok at dette vil blive for højt, slynget ud bare sådan, uden nogen indledning.

UK: Det var heller ikke dette jeg ville have fat i, men øvelsen.

UM: OK, OK, det kommer nu: “Den ansøgende skal på dette tidspunkt underkaste sig en af de eksaminerende, i fællesskab eller hver for sig,  komponerede ritual, hvoraf den ansøgendes grundforestilling skal åbenbares...

UK: Eller grundforestillingsløshed..., det som er en samling af fragmentariske billeder, og kan alligevel være noget der skaber verden.

UM: ... Med hensyn til sig selv, og betydningen af den i tilværelsen spillede rolle."

DK: Kunne det ikke have været mere snørklet formuleret?

UK: Hos mig står der også: “Uden modstand!” (Hun tager en pisk - speciel ungarsk pisk der benyttes af hestepasserne - frem som har været gemt under hendes klæder, og hun knipser med den i luften.)

DK: Jeg har overhoved ikke lyst til at...

UM, UK: ? Nådadada! (de hiver hastigt deres notesblokke frem, og noterer et eller andet.)

DK: Hvad er der sket?

UM: Jeg tror nok at jeg kan røbe, at denne slags ‘gider ikke’ bemærkninger noteres i en særlig spalte, og efter et vist ikke for stor antal notitser lukker ansøgeren automatisk sig selv ude...

UK: Eller lukker sig selv inde.

UM: I den sidste indstans er det ligegyldigt, men det er ikke lige meget hvor vi kigger på det fra.

DK: Vi skulle måske alligevel begynde med dine spørgsmål. (henvendt til manden)

UM: Håber ikke at de vil skuffe dig. (Han rækker sin arm mod kvinden, og fører hende til sandbakken. Han lægger en bunke pige og drengelegetøj foran hende, dukker, tinsoldater... osv. hvorefter han begynder at omhegne hende med en pigtråd...)

DK: Det er ikke nogen videre betryggende syn! Hvem har fundet på den? Er det Ham? (hun peger på kisten mens hun taler)

UM: I det store hele er det noget der er overladt til os; Vi skal sætte ansøgeren under omstændigheder der symboliserer hendes reelle grundstilling, og forsyne hende med remedier, hun kan anvendt til at signelere med. Metoden er udviklet i løbet af en masse forsøg.

UK: Har du måske nogen bedre ide? Men det skal altså være med det samme! Du kan også rejse en klage, hvis det er hvad du har lyst til.

DK: Hos hvem? Ham? (hun peger atter på kisten)

UM, UK: Udmærket joke; nej, selvfølgeligt hos os? Men hvem af os skal være fagforenings tillidsmanden? (dán kiszámoló)

UM: Så, det blev igen dig der blev tillidsmanden, men hvem er jeg så?

UK: Er det OK med arbejdsgiver? For at være helt ærlig, har du forsynet mig med ret meget arbejde i tidernes løb. Foreløbigt har du kun undervist, at alle skal lære at være deres egne arbejdsgivere.

UM: Lad os droppe det nu. Lad os stemme! (de stemmer)

UK: Afvist!

DK: Jeg begynder at tro, at I har fundet på alt dette for jeres egen fornøjelses skyld.

UK: Du har ret til at tro lige hvad du vil, og du må for så vidt også gerne more dig!

UM: Eller tvivle, hvis det er det du lige får lyst til.

UK: Men vi forsikrer dig om,  at indskudet her virkeligt er seriøst.

UM: Og der er tale om uvurderlige værdier.

DK: OK OK. Det er kun denne pigtråd, der irriterer mig en smule.

UM: Den er ellers guldbelagt!

DK: Mærkværdig spil. Hvor var det nu I kom fra?

UK: Tja, ikke just eks-eks-eks Jugoslavien. Prøv at gætte!

DK: Fra Ungarn?

UM: Tillykke! Hvordan har du gættet det?

DK: På en eller anden måde var jeg fra begyndelsen af overbevist om at det var fra Østeuropa, og så er der denne ungarske filosof med det mærkelige navn i annoncen...

UM: Fint! Måske ved du endda noget om os?

DK: Finsk slægtskab...?

UK: Ikke udpræget. Vi har muligvis haft et eller andet med hinanden at gøre før vi har slået os ned i Mellemeuropa, det er utvivlsomt...

UM: Men det kan også være at de har ret, som hævder at vore forfædre er Sumererne, som har stiftet den første civiliserede rige i Tigris´og Eufrats dal efter den sidste syndflod. Vores kileskrift - som er meget lig, og er på flere punkter ens med den sumerske - har indtil for få århundreder siden endnu været kendt og været i brug blandt de i Transsylvanien bosatte ungarere! Så har vi også haft en del at gøre med Hunerne, du ved, Attilas folk, og iøvrigt har vi strejfet på togter i Europa samtidigt med vikingerne. Det var også omtrent på samme tid, at vi blev omvendt til kristendommen, med lignende indre kampe.

DK: Har det at I er ungarere noget videre betydning for det der sker her.

UM: Vi vil se! Det kan være, at det kun er vigtigt på grund af Hamvas. Det kan også være at det er vore asiatiske rødder, der betyder noget, på grund af de sproglige og tænkningsmæssige baggrund, der åbner op for fuldstændig radikale muligheder...

UK: Vi tænker betydeligt mere kompliceret og sammensat end I gør. Også mere yderliggående: Strålende, Blændende Lys - Dyb Dyb Nattemørke. Men hvordan han og vi er havnede her, og hvorfor lige præcis i forbindelse med denne kvindesag, det kan du også spørge dig selv om. Sandheden er, at det hele har formet sig via en række tilfældigheder, der er så utrolige, så det umuligt kan være tilfældigt. Det ville ikke være dårligt, hvis vi også kunne se mere klart i denne sag, inden natten falder på.

UM: Opgaven er desuden blevet så aktuell, endda overmoden, at det kun var et spørgsmål om tid, inden en eller anden ville give sig i kast med en afklarende prøve; om det så blev i en lidt grotesk, "posthume" form.

UK: Du kunne altså også godt tage og nævne din egen rolle. Som du væver dine tråde på kryds og tværs, og overøser og med din mønster der tager udgang i dig selv, med uudtømmelig fantasi og magisk oppustet egenrådighed; uden at tage hensyn til nogen, idet...

UM: Måske skulle vi vente med det. Det første spørgsmål gælder fortolkningen af de to citater der er nævnte i annoncen. Resumé, synopse, kald det hvad du vil. Frit kortfattet.

DK: Kunne jeg få teksten?

UK: Kan du ikke huske det? Det har ellers en sød, iørefaldende melodi.

UM: Værsågod! Du har tre minutter. Musik! (Han indstiller et stopur. Han venter til den ringer) Tiden er udløbet. Lad os høre, lad os se.

DK: Den grundtvigianske profeti spår om den kvindetype, der i vore dage stille og roligt begynder at blive den dominerende kraft i Danmark, og forhåbentligt snart over hele verden. Den humanistisk indstillede, socialt følsomme kvinde, der er i stand til at værdsætte de små, sagtmodige, sensuelle glæder, men bruger i de spirituelle "new age" bevægelser til at realisere sig selv, naturelskende, med begge ben på jorden, reelt tænkende, sund, økonomisk selvstændig, emanciperet kvinde er den som bliver i stand til at bremse de instinkter, der er blevet forvildede under den lange mandeherredømme, og bliver i stand til at indrette en behabelig verden. (Klapsalver?)

UM: Du har læst på lektien. Har du ingen tvivl?!

DK: Ingen.

UM: Vi kan ikke komme nærmere ind på det her, men hvad mener du så om de tonsvise skilsmisser; om den næsten totale ophør af en værdig dialog kønnene imellem; eller for eksempel - for blot at citere en nyligt publiceret artikkel - med de drengebørn, der er gjort vattede, og fantasiløse under opdragelsen af enlige eller flere gange fraskilte mødre, og herefter ikke engang betragtes som mænd af tidens mirakkelkvinder. De er kun interesserede i dem som mennesker, når de vil afprøve den mandeforbedrings eller "helbredelses" teknik, de har tilegnet sig på en eller anden kursus?!  Uden mænd bliver der efter min mening svært at indrette en mere menneskelig verden.

DK: Det er alt sammen mandepropaganda! Der må sikkert være en masse tyraner, som værner om deres stilling overfor hans oftest mere pålidelige, udholdende og mere praktisk anlagte kvindelige kolleger. De bryder sig så naturligvis ikke om udvikling og ligeværdighed, og de prøver at vække mistillid, hvod de kan. Først og fremmest i den stadig mandsdominerede dagspresse.
Og kvinderne er sådan set også blevet uhyggeligt mere krævende seksuelt, nu hvor vi også har kendskab til, hvad det hele går ud på, ofte endda mere præcist end fyren.

UM: Hvad går det så ud på?!

DK: Lad lige være med at spille dum. Nutildags undervises det jo i børnehaven!

UM: Ja, måske i lystens mekanisme. Men hvad det dybest set betyder, hvilken betydning mødet har, hvilke forestillinger gør...

DK: Hvad ævler han om? Er vittigmageri hans mani? Hvilken tekst har du med hensyn til emnet?

UK: Lad os se! Ærlig talt ikke meget... Måske dette: " Ved hjælp af visse taoistiske metoder kan manden opnå at få orgasme uden sædafgang, evt. flere gange i løbet af en samleje, som selvfølgeligt også er i kvindens interesse, idet der jo ikke er slaphed. Oven i købet er det meget mere sundt for manden, og vil bringe ham et langt liv." Nej, det er ikke helt godt...

UM: Den sunde og langtlivede mand, eller den udblivende slaphed ?

UK: Jeg ved nu ikke rigtigt. Afslapningen hører også med til sensualiteten; det kan godt være æggende nogle gange..., men lad os droppe det. Jeg kan umiddelbart ikke finde det, der hører hertil. Fortsæt du bare!

UM: Javel. Lad os så høre fortolkningen af Hamvas citatet i annoncen! (Musik)

DK: Jeg bør nok sige, at vi her ved første øjekast står overfor en lettere tilbagestående øst-europæisk mandchauvinistisk eksperiment. Han vi gerne overbevise os, formodentlig grundet personlige interesser - at der findes, eller vil findes en særlig kategori af mænd, (som vil få tildelt en særlig behandling fuldstændig gratis  ) - fra de bedste, dvs mest modne, mest smukke, mest sensitive kvinders side, idet de, så at sige
"vil skaffe sig magten over historiens apokalyptiske kræfter." "Sakral, diabolsk personlighed"! Javel. Hvis jeg forstår det ret, står vi her overfor en eller anden "djævlesk hellighed", eller noget i den stil.

UM: Iøvrigt er jeg dybt henrykt over svarene! (Noterer)

UK: Over hvad?! Over at hun lige har rakket ned på en af - også efter din mening - århundredets største tænkere?  Eller er du ved at blive henrykket over noget helt andet?! Du havde måske håbet på at noget af "henrykkelsen" vil blive overført til hende?

UM: Jeg kan godt se hvad du hentyder til. Men det jeg værdsætter med min bemærkning er den overraskende bestemthed og kreativitet. Disse to egenskaber tilsammen er tæmmelig sjældende på disse kanter. Iøvrigt...

DK: Du har ingen grund til at være jalouz!

UK: Jalouz?! Du ved endnu ingenting...

UM: Hun skal nok få "Alt" at vide, det er en af grundene til at vi er her, ikke sandt? Iøvrigt må du give hende præcis den karakter du har lyst til.

UK: Pænt af dig at give mig lov!

UM: Nu vil vi så vende tilbage til hovedstrøgen, ellers bliver vi aldrig færdige. Hvordan ville du definere digselv med henhold til mænd?

DK: Hm. Hvad og hvordan de tænker om mig? Hvordan de ser på mig, eller hvad?

UM: Nej, det var en misforståelse. (Noterer) Forenklet: Kan du forestille digselv som kvinde uden en mand eller i det hele taget uden mænd?

DK: Om jeg kan? For tiden går jeg til et shamankursus, hvor jeg arbejder på ikke blot at kunne eksistere uden dem, men ligefrem være lykkelig alene.

UM Min lille stakkel! Du ser ellers ret lækker ud.

UK: Hun klæder sig kun ud for sit spejl, højst i konkurrence med nogle veninder, din kvaj.

UM: Er i virkeligt ikke længere interesserede i hvor udfordrende det er for en normal mand, og hvor ødelæggende det er at lære at kigge på jer, men ikke se noget, for ikke at risikere en pludselig "nossespark reaktion"!?

DK, UK: Jo da!

UM: OK. Jeg forstår at... jeg forstår ingenting.

UK: Heller ikke os, for her er det ikke nossesparket der er væsentlig, men selvudtrykkelsen.

UM: Jeg tænkte nok, at det er hvad i tænkte, hvis i tænkte over spørgsmålet.

UK: Hvis du kunne gøre det, ville du bestemme hvem der skulle gå i hvilken dragt!?

UM: Slet ikke! Blot tage hensyn til hinanden...

DK: Det hører også til frihedsrettighederne, at man klær sig lige som man har lyst.

UM: Man!? Uden hensyntagen til om man er mand eller kvinde?

DK: Naturligvis! Skal vi ikke droppe denne latterlige kvinde-mand diskussion. Vi er alle sammen først og fremmest mennesker.

UM: Og hvad nu, hvis vi lige præcis "naturligvis" først og fremmest er mænd eller kvinder, og er grundlæggende forskellige - takket være Gud eller djævlen eller dem begge, det er nu lige meget - og i udøvelsen af menneskelighed er vi nødt til permanent at nå til enighed på en eller anden måde, dels med hensyn til formen dels med hensyn til indholdet.

DK: Det lyder meget snedigt, men vi har båret os anderledes ad i et  stykke tid, og det har virket tæmmelig godt indtil nu, jeg ved ikke hvad du har at gøre med det...

UM: Jeg ved det heller ikke præcist, men jeg håber at der vil blive bragt klarhed over det i løbet af aftenen, for jeg er begyndt at blive tæmmelig... Hvad er det du laver?

(UK. hiver  en “legetøjskiste” i  babystørrelse op fra sine sager; hun åbner den, og begynder at rode rundt i den. Hun viser sine papirer.)

UM: Lad os prøve med noget sværere. Tror du på nogen form for højere magt, såsom fx. en Gud?

DK: I den sidste instans... Jeg ved det virkelig ikke. Jeg er blevet døbt, det er sikkert, men...

UM: Har du nogensinde prøvet at finde frem til sandheden i denne sag?

DK: Tja, jeg har deltaget i nogle kurser, jeg har gået på en folkehøjskole...

UM:  Og er du nået til nogen form for konklusion?

DK: Enten er jeg “Det”, ellers findes det ingen steder. I nogen tid har jeg følt det som om jeg har min egen Gud, og han vil hjælpe mig i alt, hvis jeg blot lytter opmærksomt efter hans stemme i mit hjerte.

UM: Egen...?! (UK. finder i mellemtiden en dukke der minder om den danske kvinde, og smider det på bordet. Stort brag. Manden tager det op med en pludselig bevægelse.) Hvorfor skal det foregå således? Hvilken følelsesløshed!

UK: Du skal ikke pive! Jeg ved ikke præcist hvor mange kvinder du har tæsket sønder sammen, men jeg har personlig kendskab til en hel del!

UM: Kun på grund af ren og skær fortvivlelse! Eventuelt for at hjælpe dem med at bekæmpe deres egne skadelige, forstokkede egoisme...

DK: Sådan en macho pseudopatriark! Jeg ville ikke finde mig i dette for en eneste øjeblik!

UM: Jeg gjorde det aldrig for fornøjelsens skyld!

UK: Så så!

UM: Tænker du på de små liderlige svip? Som oven i købet ikke var frivillige...

UK: Nå ja, du eftergav blot for nødvendigheden, fordi din egoisme er jo selve hengivelsen!? På den anden side, når jeg tænker nærmere efter, er det dog rigtig nok, at der var en vis spændingsmoment involveret...

UM: Ifølge visse teorier har en stor del af kvinderne en naturlig tilbøjelighed for masochisme.

DK: Hvad for noget ?!?!?

UM : Men det er selvfølgeligt kun et pseudovidenskabelig trylleord. Det forklarer intet af den uomtvistelige kendsgerning, at mange af os godt kan lide at knytte en straf- soning leg til den pirrende kropslighed mand og kvinde imellem. Til tider med en tragisk udgang. Som om vi decideret var her for at torturere hinanden. Og det kan ikke benægtes, at hovedpersonen for det meste er den sindsforladte, hvirvlende kvinde, som ofte rigtig nok er taknemmelig for både “straffene”, både den pine, som øger vellysten, og tilsyneladende giver hun mandens voldelighed skylden.

UK: Lad lige være med at være så opblæst!

UM: Nå ja! I den sidste instans er ingen af os bedre end den anden.

DK: Hvad er alt dette egentlig for noget? Har i måske brug for et publikum til at gennemleve jeres små klamme og blodige privatsager? Tror i virkeligt at dette er “åh så interessant” for andre ?

UK: Der ville sikkert være nogen, hvis vi lod det komme an på en afstemning, men dette er ikke planlagt som en af prøverne.

UM: Lad os sige at det var en sideorienteret blødgørende spørgsmål.

DK: Hele dette her begynder at blive temmelig suspekt for mig.

UM: I hvilken størrelsesorden har De ment “hele dette”? For selv om vi kun betragter den jordiske scene, er der lige så mange hele-billeder, som der er mennesker, vel at mærke hvis idioten blot en gang i sit liv har skænket helheden en tanke...

UK: Derfor kan det da stadig godt være suspekt for hende.

DK: Jeg begynder virkeligt at tro at I kun har opfundet alt dette til jeres egen morskab.

UK: Du har ret til at tro lige hvad du vil, og for øvrigt må du også gerne more dig!

UM: Eller til at være i tvivl, hvis det nu engang er det du får lyst til.

UK: Men jeg kan forsikre dig om at indsatsen vitterlig er ret seriøs.

UM: Og der er tale om uvurderlige værdier.

DK: O.K., O.K. !

UM: (Griber dukken fra bordet, vugger den, hvorefter han begynder at synge)

“Oh min lykkelige ungdom, hvor det endnu var tilladt, sågar muligt
at berøre et andet lille krop som noget helligt,
som om det var koncentreret ånd!
Vor Herre, forlad os ej!
Da alle kvindens porte stod på vidt gab, afventende en fortolkning;
borgen afventede belejringen,
begærede kæleriet, kærligheden, KÆERLIGHEDEN.
Vor Herskerinde hjælp os på vej!
Hvor dybt falder den, som styrter lige ind i hende, for der at modnes
i berøring med de højeste højder;
Med dig, vor skønne-fagre Herskerinde.
Tag imod os!
Som også vi tager imod hinanden, omend  på mere og mere miserabel vis,
brydende igennem de lukkede porte,
led os dog endnu i fristelse, men fri os fra det onde, og forlad os vore synder,som også vi forlader dine; som i himmelen, således også på Jorden,
kære, vor fælles En-este.
For verdensaltet!  Amen!

Halleluja, hahaha, haleluja, hihihi...  osv.

DK: Er han blevet fuldkommen forrykt?

UK: om sædvanligt. Men han bliver aldrig farlig for sine omgivelser. Til gengæld har han en særlig galskab i forbindelse med kvindesager: Han er KROPSFETISHIST!

DK: Jamen dog!?

UK: Jeg har kendt ham da han kunne tilbede en vilkårlig lille kvinde, ud- og indvendigt, således at menneskedatteren fik orgasme allerede af den måde hvorved han afvejede hende. Med sine charmerende ord har han spundet dem ind, som edderkoppen gør med sit offer.

DK: Jeg fattede ikke meget af alt det han jamrede.

UK: - Man kan heller ikke rigtig gøre det - sådan fuldstændigt. Men denne mand kan virkelig meget, det kan du være vis på! I øvrigt også i at han kan lide dig, og dette kan måske være vigtigt - for dig, evt. for os begge. Han er i evig overmagt over for sig selv, og derfor virker det som om han permanent er på jagt efter fjender, der kan ordne ham. Til gengæld er han blevet ret kræsen med hensyn til kvinder efter sin død (hun peger på kisten), før i tiden pillede han i alle kvinder der kom i nærheden af ham. Sandt at sige, hans øjne gløder endnu af begær, og han er ved at savle permanent, men han afviser, afværges, skærer grimasser og laster temmelig ofte.

DK: Fordi?

UM: Jeg bliver svimmel når jeg tvinges til at være jordnær. Og for øvrigt, sådan som de kunstnerisk intellektuelle boller til den ene og den anden side i disse AIDS tider... jeg er endnu ikke forberedt på en sådan afgang.

UK: (Tager mandens dukke og smider den på bordet .) Han vil leve i et mirakuløst medium, men folk nuomstunder er mindre og mindre modtagelige for den slags, og han bliver mere og mere utilfreds. Nå, skal vi fortsætte arbejdet?

UM, DK: Selvfølgeligt!

UK: Hvor rørende, der er jo alligevel noget i kan enes om.

UM: Jeg er bange for at det ikke varer længe.

UK: Nu kunne vi passende fortsætte med den del, hvor vi sonderer din grundindstilling med hensyn til kroppe, samt deres symboler og positioner. Vi kan tilbyde endnu en kvinde. (nikker i kistens retning) Vil du gerne have det? Ikke? Du ved ikke? Mænd har vi ikke flere af.

DK: Hvordan? Hvad ville den store forskel være? En trekant er en trekant.

UM:- Ved en eller anden ekstatisk engangsknald har det virkelig ingen betydning, men på længere sigt...

UK: Hvorfor burde man tænke på længere sigt? Og hvis der er tre med i spillet, hvorfor er der så ikke plads til flere? “Mand” brrr.

UM: Enhver relativt normalt begavet mand, ung som gammel, bør, eller i hvert fald burde have sine helt egne affærdigede koncepter for livet, tilværelsen, sameksistensen, i det hele taget for alt. Og den kvinde der opfatter disse sager som en eller anden hobby, som mandens privatsag, tager grueligt fejl!

Det der her er tale om er en sag der er livsvigtig for os alle, og særligt for den pågældende mand. En mand bliver først en rigtig mand, når han affærdiger sagen - og naturligvis når han endeligt løsrives fra sin moder. I hvert fald ifølge faglitteraturen. Og kvinden er den der bestemmer hvorvidt manden har ret; hun dømmer ved hjælp af den tid, opmærksomhed, kærlighed og energi hun ofrer på manden. Hun er også den der bestemmer hvilken af de ved hånden værende “skjulte” magiske verdensopfattelser, der skal aktiveres, og særligt hvordan det skal gøres.

Det er grunden til at der ikke må være to eller flere mænd omkring en kvinde, i hvert fald hvis de respekterer sig selv som mænd. Hvor imens Hendes Højhed er overbevist om at hun kun bør være ajour med sine egne glæder og forlystelser; såsom med hvem og med hvor mange hun skal til at forlyste sig med, hvornår hun skal på koncert, i teater osv. - ja, selv tidspunkternes og andre enkle opgavers overholdelse virkede som nærmest uoverkommelige opgaver for de fleste af de kvinder som jeg har kendt.

UK: Altså, den der så at sige “har ret”, bør have flere kvinder, og den der ikke har ret bør slet ikke have nogen.

UM: Alle burde finde deres eneste rigtige partner; men jeg taler nu om situationen der er frembragt af den livsfarlige vranglære, som har lokket de fleste af den allernyeste tids kvinder i deres egen “individualiseringsfælde”. For at bevise deres “lighed”, vender de enten ryggen til mandeverdenen, (der så at sige er en umulighed) eller de begynder at samle “skalper”, lige som det tidligere var kutyme blandt visse enlige eller flokdannende macho svin, der i øvrigt altid blev opfattet som primitive stoddere af rigtige mænd.

DK: Magen til arrogant figur har jeg aldrig mødt!

UM: Og jeg har desværre aldrig mødt nogen kvinder der havde været bevidste om denne situation - og da slet ikke nogen der har kunnet håndtere det.
Alle de kvinder der har været i stand til at håndtere alt dette, og til at få dusinvis af rigtige, kreative mænd til at acceptere hinanden som kvindens “kunder”, har oftest haft en eller anden mæcen, en rig mand bag sig. Forresten kom de hidtil alle som en slags “mutanter” til denne Jord, såsom Emma Calve eller Karen Blixen. Den sidstnævnte var dog som jeg kan se primært interesseret i at forbedre sin egen kunst ved hjælp af sine omdrejninger. Hendes mænds præstationer var hun ikke særligt interesseret i, har jeg ikke ret?

DK: Hvorfor skulle hun ikke have lov til det? Er hendes kunst måske ikke jævnværdig med en hvilket som helst mandlig kunstners værker?

UM: Jo, selvfølgeligt! Man kan bare ikke erstatte det ene med det andet. De handler om noget andet!

UK: Lige som dig. Du taler også om noget andet end du burde.

UM: O.K. Beklager for al pladderen!  Men jeg bør nok lige bemærke, at både ifølge mine egne erfaringer, og ifølge urgamle normsættende kilder kan den mand, der er klar over seksualaktens sakrale betydning rive flere kvinder med sig på en gang. Mens en kvinde i en lignende situation bevæger sig nedad... Men der er jo utrolig mange nedad-tenderende “freudsyge” menneskeagtige skikkelser der strejfer rundt i verden nutildags; i vores tilfælde bør vi dog kun tage  udgangspunkt indenfor normalitetens gebet.

DK: Normalitet!? Hvilken naiv, for ikke at sige østeuropæisk illusion. Kan i virkelig ikke se at dette tåbelighed kun interesserer fagfolk hos os!? Teologer, filosoffer, sociologer, psykologer og medlemmer af diverse etiske råd. Det er kun den kropslige helbred der virkeligt tæller! Hvis der nu fx. er en der bliver tilfredsstillet af at spise en andens afføring, kan han finde det menneske, som netop tilfredsstilles af at en eller anden æder hans, eller hendes lort. Og ved overholdelsen af visse hygiejniske hensyn kan de virkeligt tillade sig at gøre det, medmindre de ikke de skader andre ved deres julelege...

UK: De kan måske blande det med lidt honning...

DK: I øvrigt er det ret smart hvis vi vænner os til disse nye sunde og liberale relationssystemer i disse forvirrende overgangstider til servicesamfundet... hvad griner i af?

Ordstyreren:- Hamvas beskriver et sted forskellen mellem de to diametralt modsatte samfundssystemer, rettere sagt opfattelser, den såkaldte socialistiske og den demokratisk, liberale kapitalisme ved en metafor om netop disse to substanser. I socialismen har de skilt honning og lort ad på eksakt vis, og det er fastsat hvem der må få hvor meget af hver, mens kapitalismen har blandet de to stoffer sammen i lige forhold, og i den sidste instans lever alle heraf... Det hedder 'tunci'.

DK: Yderst næsvis!

UM: Hvad “hel-bredet” angår, viser sproget, at kun det menneske kan kaldes sund, som har en afklaret ståsted med hensyn til HELHEDEN. På ungarsk fremgår det endnu mere tydeligt.

DK: Vær så god! Så er vi atter tilbage ved “helhedstemaet”.

UM: Al-tid! Man kunne også sige det ved at “Altet er til enhver tid aktuel overalt”. Det ville da også være svært at forestille sig hele dette på anderledes vis.

UK: Han har sækken fuld af den slags!  Så, skal jeg nu hive kvinden frem,  eller skal jeg ikke? I kan begge nedlægge veto.

DK: Jeg har stadig svært ved at se hvorfor det skulle være mere “normal” af at der er to kvinder...

UM: Kan du ikke se det? Men har du aldrig truffet valg i løbet af dit liv, hvor du ikke helt var klar over situationens betydning? Improviser mere frit! Hvad med det her forklaring: Du er en kvinde jo, selvom du er 'guds datter' også; ik'?! Og din fødsel har krævede en mand og en kivnde; en far...

DK: En FAR?!? Nu har jeg altså fået nok. Ved du hvad? Tag den kvinde frem, og stik denne 'mand' tilbage!

UK: Ifølge reglerne er vi nødt til at stille noget op med den. Det er dog overladt til os hvad vi vil gøre. Eller kun dig alene... (hun tager sin egen kvindelig dukke)

DK: Lad os se. Først kunne vi stille ham på de fire. (I fællesskab begynder de at dreje og indstille kroppene.) Nu kan du så slå løs på ham.

UM: Nåda, burde I ikke også sparke lidt til ham?

UK: Piv du bare! Det er nu ikke talens tid for dig.

(Her kommer der så en længere improvisation, eller musik-dans-sang indlæg, hvis tema er deltagernes kroppe, køn og sindsbevægelser. Manden udstøder lidende lyde, hvor imens han råber uforståelige ord, såsom hjernespændingsforløsning, hjærteubetænksomhed, negativ spejlviskelæder... og lignende spontaniteter. Når hele forsamlingen skal til at samles i en ekstatisk lyd og bevægelsesudbrud, ringer der et vækkeur. Alle stopper...)

DK: Hvad var det?

UK: Dansen eller klokken?

UM: Kaffepause. Når den ringer næste gang, er det forbi med prøven; så vil vi enten vågne, eller vi vil fortsat forblive døende.

UK: Abrakadabrakadabra...

(Der kommer vin, kage, en kaffe- og en tethermokande frem, og et stearinlys bliver tændt...)

DK: Endelig. Jeg var ved at tro at vi aldrig vil stoppe til lidt hygge.

(Her kunne man passende holde en naturlig kortere pause også for publikum, under Ordstyrerens kommando, men de tre skuespillere fortsætter i virkeligheden “spillet” uden pause..)


DK: Kan vi så tale frem personligt og åbent?

UM: Naturligvis. Det var da heller ikke forbudt indtil nu. Og vi vil sandsynligvis blive ved med at give points.

DK: Altså. Ved I hvad, i begyndelsen troede jeg til en vis grad på al dette hurlumhej, men nu forventer jeg at blive indviet i hvad der egentligt foregår her. Er det en kvinde I vil have?  Du vil have? Alternativ teater? Gensidig integration? Optagelsesprøve til en eller anden hemmelig sekt? Indvielsesforsøg i en også for jer hemmelig visdom? Psykodrama? Perversion? Sort messe? Job-samtale?

UK: Retssag? Fagforeningsmøde? Skilsmisse? Uddannelse? Cirkus? Rite?
 
 

Fra 'Mandala dagbogen'


UM: Folkehøjskole? Social forsamling? Familiestiftelse? Bakkanali? Fest? Eller hvad I nu vil.

DK: I gider altså ikke at svare. Så vil jeg overveje at skride.

UM: Det er stort set umuligt at give et uddybende svar i ord.

DK: Hvordan kan man så give et svar? Hidtil har vi da også kun talt sammen, ikke sandt?

UK: Tja, vi forsøgte, men det var da mere end blot samtale...

UM: Vores forventninger kan være vidt forskellige med hensyn til dette hmm arbejde; men vores opgave - at blive klar over vores og de andres motiver og situationer - er for så vidt reel nok. Vi kan kalde det hvad vi vil. Med få undtagelser passer i øvrigt alle de opremsede navne på en eller anden måde.

UK: Hovedsageligt den fyr du ved, som begyndte at forme den apokalyptiske verden i hans egen billede. Ha-ha-ha... Det tegner sig godt.

UM: Det er ikke det der er tale om i dette øjeblik, men om en kvinde der passer til ham!

DK: Til ham?!? Neeeeh!  (UM nikker til ordstyreren, som begynder at læse højt)

Ordstyrer: - “Man siger, at kvinden er villig til at sælge sig selv for djævelen, men vil ikke opgive en eneste tommel af sin skønhed. Sådan er det, og det er helt i sin orden. Men den kvindelige skønheds fortryllerse fattes kun af den, der ved, at denne skønhed for mindst halvpartens vedkommende er resultatet af en pagt med djævelen. Ikke fordi nogen skulle kunne eller ville indvende noget imod det, bortset fra puritanerne. I al kvindelig skønhed er der noget djævelsk, derforgør den så stort indtryk på os, og derfor kan vi ikke forsvare os imod den, og derfor har selv englene rejst sig i opgør og forelsket sig i menneskets døtre. Vi må tage til efterretning, at vi er i konstant forbindelse med underverdenen, og at vi er ude af stand til at eksistere så meget som et øjeblik uden dette helvede. Kvindens skømhedsmagi svarer precist til mandens diabolske lidenskaber og begge er de et mysterium, som vi forstå fuldstændig uden at kunne begribe noget som helst af det. Og det er godt, fordi intet er vigtigere, end den konstante forbindelse med de ufattelige."

UK: Prøv lige at sætte den på plads. Hvilke koncepter kan du have for det uforståelige?

UM: Mesteren skriver også at, hvis kvinderne uvidende om deres vagtrolle på helvedens tærsklen, bliver vi indvaderet af demoniske kræfter...

DK: Jeg har fået nok af de afdødes spindevævsomtrukne teorier. Det er dig der skal svare mig, her og nu! Hvad mener du personligt?!

UM: “Jeg”? Jeg-jeg-jeg... Kender du anekdoten om en Sufi mester, på hvis dør der en dag bliver banket, og han spørger: - Hvem er det?; - Det er mig, - lyder svaret, hvorefter mesteren råber oprørt: Hvem vover at kalde sig selv for “Jeg” foruden Gud?! ( DK. begynder at dreje på øret af den mandlige dukke)  O.K., O.K., jeg skal prøve at fortælle det! Jeg bør snart vænne mig af fra selv den blotte tanke...

DK: Hvilken tanke?

UM: Tja, det med en kvinde...

DK: (Henvendt til UK): - Er det sandt?

UK: Han har sat målestokken så højt, at han knapt kan se den længere. Han lider meget stolt over at tingene ikke går sådan som han forestiller sig dem.

DK: Er han også blevet bøse?

UK: Nej nej... Så desperat er han dog ikke endnu, endskønt...

DK: Man behøver ikke at være desperat, man bør blot slentre lidt rundt i byen, fra fest til fest, drikke og ryge ditten og datten, og før eller senere skal man nok møde den person af ens egen køn, der var tiltænkt en, og som kan overtale en til i det mindste at prøve en gang. Det var også sådan jeg mødte min første kvindelige kæreste.

UK: Fyren her kan ikke overtales til noget. Enten er det ham der overtaler, eller intet... For øvrigt er hans to tissemænd fuldstændig rodet sammen...

DK:  Hans hvad???

UK: Han har en i hovedet, og en på sin plads. I den sidste stykke tid har de haft svært ved at enes.

DK: Hvad laver han så?

UK: Han er blevet onha ha-ha-hanist... ligesom  hans “sakral-diabolsk” mester i Karnevalen...

DK: Er det sandt?

UM: Mere og mere sjældent, eller som magisk akt. For det meste kun som meditationsøvelse.

DK: Er du syg?

UM: Oh Nej! Tværtimod føler jeg mig mere og mere rask. Og så er der madame Kundalini, hvis jeg skulle få lyst til en rigtig, kosmisk orgasme. Men det er også mere og mere sjældent. Den blotte betragten kan skam også være tilfredsstillende, hvis man ikke vil opnå noget, eller skaffe sig noget; det er et utroligt panorama der åbner sig...

UK: Og så er der vinen.

DK: Ser man det...

UM: “Til sidst er der kun to tilbage, Gud og vinen.” - skriver Hamvas som motto til vinens filosofi.

UK: Endnu en citat til at retfærdiggøre sig selv med.

UM: Nej nej, det ser vitterlig ud til at der ikke er andet ophøjende “fornøjelse” tilbage for mig.

DK: Hvad er så det du nu har gang i?

UM: Nostalgi? (DK. tager sin ene sko af, og giver den mandlige dukke et spark i røven) O.K., jeg indrømmer det: jeg gør det af pligtfølelse. (Nu er det UK. der sparker dukken i røven, men med sko på)

UK: Hvor har jeg dog hørt det en million gange! Du lyver og lyver! Han tror at kvinderne vil begynde at gå pænt og artigt efter ham, når han holder op med at gå efter dem...

DK: Lad os lige vente et øjeblik. Prøv lige at uddybe dette pligtfølelse spørgsmål yderligere!

UK: Argh, ikke den! Jeg har gennemlevet det! Der findes ikke noget mere råddent end når man fx. går i seng med en kvinde af så at sige pligtfølelse.

UM: Jeg er enig, der er kun få situationer der er mere uldne. Hvis vi lige ser bort fra kvindernes dybt varierede manipulationer der handler om at få manden lagt ned. Men lad os bare tænke på at man snart ikke har andre muligheder til at røre en kvinde end...

UK: Hvad vover du at antyde??

UM: Ikke andet end at jeg kunne anskaffe mig lige så mange kvinder det skulle være, som en eller anden forvildet veninde, en rådvild eller aggressiv lille pige; de er forresten på jagt efter en FADER i større og større tal. Men det at forelske sig i nogen er kun muligt i grad med hendes hengivenhed og pålidelighed - for mig i hvert fald.

DK: Blive forelsket?! Lever han i stenalderen? Et bevidstgjort menneske, specielt hvis det er en kvinde, er i dag færdig med at gøre den slags dumheder. Elske, ja, det er i orden. Elske alle som lader sig elske, evt. også dem der ikke gør; men at bliver forelsket??? Come on!!

UM: Så er vi nået frem til sagens kærne. Du må forstå, at jeg simpelt hen ikke kan at affinde mig med at se tusindvis af fine, smukke og sunde unge kvinder forfladige, udtørre og ødelægge sig selv som ofre af den emanciperingsvanvid der dikteres af en epidemisk økonomisk manipuleret modebølge. For slet ikke at tale om den atmosfære som de udbreder ved deres vrangforestillinger. Vi lever i en verden, hvor mændene engang vover at vende hovedet efter en pirrende klædt kvinde, for ikke at blive sparket i skridtet eller blive spyttet på. Kvinderne indbyrdes er villige til at tilgive hinanden, når der en sjælden gang bliver vækket en varig følelse i dem for en mand, men trofasthed for eksempel går for at være en uacceptabel stupiditet - medmindre det sker af hygiejniske årsager.

DK: Hvordan vover du at losse sådanne klicheer i hovedet på mig ...  - i hovedet på os.

UM: Lad mig komme med et eksempel: Der kom en ekseptionelt feminin kvinde hen til mig forleden dag, og spurgte om hvordan mit sindsstemning var. Tja - svarede jeg - ret lunkent; muligvis fordi jeg lige har været oppe på de øverste trin af “stigen”, og var ved at få klarsyn... Så begynder hun at fortælle mig, hvordan jeg kan undgå lignende situationer for fremtiden, ved hjælp af en teknik hun har lært på en “Salomo den vises kursus”; det gælder blot om at følge den gyldne middelvej i alt hvad jeg foretager mig. Det lyder smukt - svarer jeg, men på sådan “middelvejagtig” vis kommer man ikke en tommel opad. I  denne lunkne tilstand kan man ikke stræbe opad.  Jeg respekterer løsningen, men den er måske primært forbeholdt kvinder - smuttede det ud af mig. Puha! På sin blide men meget bestemte måde proklamerede hun straks, at “Man ikke må sige den slags! Vi er jo først og fremmest alle sammen mennesker i lige høj grad.”

Kan du huske, at det også var noget af det du var yderst forarget over? Sig mig engang, kunne denne stolte “lige” kvinde ikke have spurgt mig om hvad det egentlig er jeg mener, og havde vi da måske ikke haft en chance for at enes om visse særdeles fine og overordentligt mere interessante forskelle, som vi så efterfølgende kunne have forenet på en behagelig og/eller spændende vis?!

Jeg  kunne engang ikke forestille mig, at der fandtes et sted med så mange enstænkende kvinder, der alle forlanger at blive betragtet som et ufejlbarligt orakel, eller i hvert fald som en der er i besiddelse af de bedste leveopskrifter. Hun tror også altid at hun går til de bedste psycho- og pseudo guruer eller terapeuter, og er derfor fuldt klar over hvad der er bedst for hendes stakkels fyr, og særdeles for hende selv. Og så er der jo overhoved intet i hele verden der er vigtigere end dette...

DK: Det er da klart nok! Sådan er det for alle! Ens selv er det vigtigste i verden for enhver! Har du måske andre overbevisninger?

UM: Det kan du tro! Men jeg vil hellere tilstå alt, før i kastrerer mig!

DK: Ud med sproget!

UM: Mit hjerte bløder over at skulle sige - og dag efter dag opleve - dette, men i umådelige tider har jeg ikke mødt en kvinde eller pige, til hvem jeg uden at rødme kunne fortælle, at hun er et mirakel, som hun er. I hvem jeg kunne blive forelsket, og herved bekræftige hende yderligere i at hun lever korrekt når hun kun tænker på sig selv, på denne lille selv, om hvem hun i øvrigt ved så lidt så lidt. Måske ved hun kun, at hun er utilfreds, og lunefuldt fordringsfuld... og så forstår hun slet ikke hvad den dumme mand kan lide ved hende. Underlagt sådanne opfattelser kan jeg umuligt give mig hen!

DK: Tror du virkeligt at der er nogen der er interesseret i at du er blevet afholdsmand, impotent, cølibat, eller at du boykotter hele det kvindelige køn?! Tror du virkeligt at der er noget som helst her du kan ændre ved alene...?

UM: Ja, det gør jeg. Jeg tror selvfølgeligt ikke på at jeg bare kan vende hele denne nedadtenderende proces. Jeg regner slet ikke med at der findes en kvinde som udover at sprække benene har fantasi nok til at overbevise mig... Undskyld! Men jeg kan nemt forestille mig, at et sommerfuglvingeagtig svip kan vise sig at være stormfrembringende i denne kaotiske verden. Indtil da er jeg nødt til at forholde mig anderledes til kvinden, grundet en sand og dybfølt kærlighed imod dem, og hovedsageligt pga. den misbrug de øver over deres egne kroppe. Jeg gør det med sammenbidte tænder, det er selvfølgeligt yderst ubehageligt at skulle give afkald på en af de mest basale glæder i den menneskelige tilværelse. Jeg ofrer kæmpemæssige energier for at “skabe røre i hele verden”, så vidt det er mig muligt. For at vi skal kunne mødes igen på en værdifuld måde. Bare fordi jeg er holdt op med at sværme om de lille sødmundede, blændede, buskede, duftende-stinkende små djævelfjæse, de bærer mellem deres ben, betyder det ikke at jeg negligerer min opgave. Der er tale om et offer.

UK: Hvad så hvis kvinderne virkelig ikke længere er interesserede i en eller anden storstilet teori, men blot søger efter en der kan vække tiltrækning i dem, og samtidigt formåder at vække tillid til åbningen?! Dette kan man ikke forvente eller fremprovokere, det er noget der skal opnås ved den rette opførsel, og ikke ved tom snak!

UM: Når jeg kigger lidt rundt, lader det til at der ikke kræves besynderlig meget af manden, blot at han skal være lidt naiv, lydig som en hvalp, og virke glad når der bliver kærtegnet ved ham. Hvis du altså ikke har penge. Hvis du har penge, kan du vælge og vrage blandt en hob af karrieredamer og diverse del- og heltidsprostituerede. “Hele verden er et marked, og deri er alle mænd, kvinder og børn til salg.” Primært kvinden!

DK: Jeg håber at det nu også er lykkedes dig at fornærme størsteparten af vores mandige jury, af hvem de fleste muligvis stadig tror på muligheden af en jordnær og afbalanceret forhold.

UM: Det sørgelige er blot, at det kun  er yderst desillusionerende “nydelser” der kan opnås ved disse moderne “jordnære” forhold. Min erfaring er nemlig den, at dybden, højden, styrken (kald det hvad du vil) af kærlighedsakten afhænger af, hvad deltagerne ved/tror om betydningen af deres møde. Hvad tør de tro! Den dér magi kan kun udføres på stedet, i fællesskab. Det er kvinden der dominerer de kropslige hændelser, i og med hun er den der er smukkere, mere fin og mere følsom, mens manden permanent skal fastholde de højere behov i sin imagination.

Oh du ubarmhjertige ” sivashakti”! Den lynnedslagagtige, gensidige kærlighed er noget andet, det ved vi. Den er så for det meste tilsvarende kort. Ifølge vores viden om...   Er det nok?

DK: Rigeligt! Vi står altså over for en masochistisk nar, der hellere vil onanere i sine tågede fantasier, frem for at gøre sit arbejde i hverdagene.

UK: Og flakke omkring på ikke eksisterende marker sammen med sine dæmoner, i stedet for at vælte sig rundt på de virkelige.

UM: Og vi skulle selvfølgeligt vælte os rundt kun når det behagede Jer, ikke sandt?! Fanden mig nej! Sådan virker det bare ikke! Det er så at sige unaturligt!

UK, DK: - Udbrændt alkoholiserende galing!

UM: Nar, hvis jeg må bede om lov. Den term vil jeg gerne være med til. En lille alkoholisme vil jeg også kendes ved, hvis I anser det for så vigtigt. I Danmark er det jo ikke forbudt!? Der er tværtimod en kæmpe forståelse for staklerne. Narene. Det var også fra dette punkt at min situation i den kommunistiske “Ungarske Folkehær” blev udholdeligt. Da jeg blev kasernens halvofficielle nar. Jeg blev kaldt “hr. kunstner”; det skal udtales med en god portion sarkasme, krydret med en anelse okkult frygt...

DK: Så må det saft sus mig være nok med al dette fupmageri!

UK: Det er hvad han kalder normalt. I sin frygt for at blive ladt helt alene, har han indrettet sig en verden med mange deltagere, hvor alle skuespillerne siger hans standpunkter under kunstige omstændigheder.

DK: Pst min kære! Jeg vil gerne høre det fra ham selv. Jeg vil nu gerne nå til bunds.

UM: Det var vitterligt mig der skulle klaske denne leg sammen, idet der her er visse særdeles farlige tendenser jeg hverken har set eller hørt fremhævet hos andre. Selv om der altså har været adskillige, der har beskæftiget sig med emnet inden for det sidste par årtier.

DK: Ja, videnskabeligt, og ikke med henvisning til deres små mavepiner.

UM: Videnskaben kan ikke give svar på nogen væsentlige spørgsmål overhoved. Det er kun personen der kan gøre det. Hvis jeg husker ret, har du også nævnt noget i stil med at der ikke findes nogen vigtigere sag end det personlige oplevelse. Heri er jeg for så vidt enig. Nu skal vi kun til at bestemme hvad vi mener med “personen”, og her må vi indrømme at videnskaben kun leverer yderst modsætningsfulde og lidet tilfredsstillende modeller. Hvorfor så ikke foretage personlige undersøgelser, og risikere vores “sjælelige skind”, vore indlærte fordomme og vore manier - tænkte jeg. Projektet virkede også velegnet til at afklare et par misforståelser i forbindelser med denne kvinde, der er blevet mere dansk end danskerne.

DK: Jeg spår ikke nogen stor succes for dine planer.

UK: Han stiller for mange krav. Som om han bevidst bragte sig selv i en situation, hvor han så kan trække sig mens han peger ad os.

DK: Hvor rørende! Det er klart at han har brug for hjælp, men når han ikke indrømmer det, og ikke beder pænt om det, hvad fanden forventer han så?

UK: Hvad disse rammer og kulisser angår, er jeg ikke særlig stolt af dem, men sandheden er at jeg - O.K. vi- er blevet stillet foran umenneskelige krav.

DK: Hvad for noget umenneskeligt?

UM: Tja, det er ikke småting, når man i en tid der er gearet så umenneskelig gør forsøg på at overtale - kvinder! ...

DK: Begynder du nu igen?!

UM: Og vil egentlig også gerne fortsætte... Jeg har brugt lang tid til at gruble over spørgsmålet, jeg kunne have komponeret spillet her på meget mere eventyrlig og måske også mere fornøjelig vis. Hvis jeg byggede det på magi og sanselighed, samt en anelse mystik, en mikstur kvinder ville have stået i kø for; og jeg ville naturligvis have skrevet sådanne roller til kvinderne, hvor de fik lejlighed til at demonstrere alt det forunderlige finhed, intuition, omsorg og tusinder af andre fantastiske egenskaber der er gemt i dem. Vi ville kun kommunikere på vers, vi ville synge og danse på scenen. I ville sikkert hellere spille de ædelmodige, pålidelige, og alligevel frie heltinder, dem  som er i stand til at gennemføre de store handlinger, hvis løsning de kun kan forestille sig i selvskab med deres af naturen givne partner, hvilket er - manden.

DK: Jeg er knapt så sikker på at alle kvinder ville dele din opfattelse på vore breddegrader.

UM: Vi kunne dog sagtens have skabt en mere æstetisk og måske også mere underholdende skuespil, hvis det nu havde været vores mål. Med to så talentfulde kvinder, som I har vist jer at være ville det ikke have været nogen problem.

DK: Kunne du ikke have fundet på noget mindre far out, end denne skaldede improviseren omkring en eller anden vanvittig arv?

UM: Formålet med det her arbejde var ikke kun at promovere fremkomsten af den kommende frelser, den danske “gud-datter”, men også at skabe de bedste rammer for en eventuel oplysning, en “live-åbenbaring”. Scenen er det for mig mest tilfredsstillende forum for et arbejde af denne art. Jeg har skabt en situation, hvor jeg kunne komme til at møde endelig denne berømte danske kvinde. Og vi er sandelig ligestillet her. Ikke som på gaderne, på kontorene, i sengen, hvor mændene bliver misbruget i næsten alle henseende, af de små egoistiske, i de fleste tilfælde desværre erotisk analfabet damer, under dækning af den euroamerikanske 'stille matriarchat's falske, hykleriske, og farlige skrevet-og uskrevet regler... Dog er der en stor forskel lige efter hvor gammel disse kvinder er. Over 40 bliver de meget mere imødekommende, men det er sgu for sent i de fleste tilfælde...

DK: Hvad for en arbejde? Og hvad for en kvinde?? JEG er her, og DU er her, og så HENDE! Plus et par andre. Og, og... Jeg kan næsten ikke finde ord for det her frækhed...

UM: Hvad skal jeg besvare først? Arbejdet? Jeg føler mig involveret i alt hvad  der sker omkring mig, og skulle så vælge den sværeste og farligste opgave, hvor jeg samtidigt kan mobilisere mest mulig energi i min person. Valget har ikke været svær. Hvor jeg følte det mangler mest... Omkring kvinden, og kærligheden. Uden ‘dem’ er jo intet værd den hele tilværelse. Vi er her at møde - hinanden. AT MØDE! Med Os selv. ‘Via hinanden’. Men vi nægter det mest af tiden. Også over for os selv.
Jeg har aldrig set for eksempel en kvindelig annoce, der er begyndt sådan: “Det er mig som kan gøre dig en prins. Jeg kan - prøve i hvert fald - at gøre dig værd til at jeg kunne rigtig forelske mig i dig.” Og sige: Ja! Du var/er det hele liden & liden-skabens værd. Hele verden er kommet til at ‘vi’ kunne mødes! Pa-pa-pa-pammm!

Så jeg måtte indse at jeg skal prøve det selv. Prøve at vække kvinderne omkring mig... Indtil det er for sent, og vi bliver ‘globaliseret’ til verdensmarkedet fuldstændig adskilt af hinanden på de alle vigtige områder i hvert fald.

Vi har jo den gode gamle ganske almindelige jordforbindelse: Mindst med to ben på jord. Hvad med himmelforbindelsen så?

DK, UK: - Pfúj! (De piber, etc.)

O: - Alle kan pibe nu! (Han ‘dirigerer’ en pibekocert frem... Eller ej.) ... O.S.V.

[Det her er kun ca. den tredie del af det oprindelige manuskript, men det er forhåbentlig nok til at vise vejen videre.]


Og sådan improviserer de sig frem til den afsluttende afstemning. Alle tre skal dog prøve at komponere situationer til de andre i skift, som kan sætte dem i stand til opleve den 'indviendes' bedste overbevisninger omkring den menneskelige tilværelses store spørgsmål. 'Den åbent prøve' kan vare to timer, og to dage, afhængig af deltagerne, de 'indstævnet' vidner, osv. Vi kan også lege med tiden via forskellige lodtrækninger... Kun fantasien kan sætte grænser!

Med de kærligste hilsener
 
 


 

Ervin
 

Alle rettigheder & pligter forbeholdes!



 

Bogen:
Den Nordlige Krone & Hemmelig Rapport
essayes af
Béla Hamvas

kan bestilles i Béla Hamvas Klubben

hamvasklub@parknet.dk